Ingredienser
Stikkelsbærkompot:
1,5 dl grønne stikkelsbær
1,5 dl syltesukker
Rabarberkompot:
2 stængler rabarber
1 spsk. vaniljesukker
1 dl syltesukker
Hindbærkompot:
1 dl hindbær
0,5 vaniljestang
0,5 dl syltesukker
Hasselnød-sesam-knas:
1 dl hasselnødder
0,5 dl sesamfrø
1 dl mørk sirup
2 dl piskefløde
Instruktioner
I tre gryder (eller en af gangen alt efter overblik!) fordeles de tre forskellige typer bær og tilsættes sukker og de resterende ingredienser. Stikkelsbærkompotten skal være den syrlige del, rabarberen den sødmefulde og hindbærdelen den mere parfumerede.
Alle tre kompotter skal simre i ca. 10 minutter, indtil konsistensen er let flydende til fast. Lad dem køle helt ned i køleskabet.
I mellemtiden hakker du hasselnødderne groft og blander dem sammen med sesamfrø og den mørke sirup. Hæld den klistrede masse på en bageplade med bagepapir og giv den ca. 15 minutter ved 180 grader varmluft - indtil der kommer lidt mørke farver på massen og siruppen karamelliserer let. Lad det køle helt af.
Pisk piskefløden stiv.
Fordel lag på lag af skiftevis kompot, knas og flødeskum og servér straks!
- Opskrift Mandekogebogen - mandekogebogen.dk
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Gode grillsaucer, marinader og rubs
Pift grillaftenen op med en rigtig god hjemmelavet sauce som tilbehør. Her finder du hurtige saucer til alle lejligheder. Lav grillretter som en professionel med vores marinader og rubs – tørre krydderiblandinger, som gnides ind i kødet eller fisken før grillning.
Sukker i det salte køkken
Sukker i det salte køkken handler ikke om at tilføre maden sødme som sådan, men om at styrke de eksisterende smagsnuancer og om at skabe en god balanceret smagsoplevelse mellem grundsmagene surt, sødt, salt, bittert og umami.
Bag i bradepande
At bage i bradepande er både enkelt og praktisk, og så kommer der jo ikke mindst meget kage ud af det. Perfekt, hvis du skal have fest eller vil invitere til kaffe på arbejdspladsen.
Prepping de luxe
Sukker er ikke kun en sød ingrediens, men et af de mest solide værktøjer, når man skal preppe. Som naturligt konserveringsmiddel ændrer sukker vandaktiviteten i maden, så bakterier og mug har svært ved at formere sig. Det giver dine marmelader, kompotter og syltede grøntsager en imponerende lang holdbarhed.
Dejlig chokolade
Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.
Lav din egen is
For hvorfor købe is, når du bare kan lave den selv? Brug Glukosesirup, som giver isen en blød og cremet konsistens. Her har vi samlet vores bedste isopskrifter, men eksperimenter gerne selv, og find frem til dine helt egne favoritter!