Ingredienser
Peberkagedej
2 ¼ dl Dansukker Økologisk Sukker
5 dl Dansukker Økologisk Lys Sirup
400 g smør
3 æg
2 l hvedemel
2 tsk. natron
2 spsk. (evt. lidt mere) stødt kanel
2 spsk. (evt. lidt mere) stødt nellike
2 tsk. stødt ingefær
En smule salt
Tør karamel til samling af hus
4 dl Dansukker Økologisk Sukker
Vinduer
22 blade husblas
Glasur
3 æggehvider
10-13 ½ dl Dansukker Økologisk Flormelis
Instruktioner
Smelt sukker, sirup og smør sammen i en gryde, og lad det køle helt af.
Pisk æggene i med håndkraft.
Bland alle de tørre ingredienser i en skål, og hæld den våde blanding til peberkagedejen ned i midten. Rør først dejen sammen med en træske, og ælt derefter dejen med håndkraft i nogle minutter.
Del dejen i seks dele, og tryk dem flade. Pak dem omhyggeligt ind i husholdningsfilm, og lad dem hvile i køleskabet i ca. 30 minutter.
Forvarm ovnen til 175°C.
Rul dejen ud i et rektangel, og skær ca. 1 cm uden om skabelonen (eftersom
kagen trækker sig lidt sammen i ovnen). Læg ikke stykker af forskellig størrelse på samme plade, da bagetiden varierer efter størrelse.
Tag stykkerne ud af ovnen, når de er gyldenbrune. Skær forsigtigt vinduerne og vinduesrammerne ud, imens stykkerne er varme, og lad dem køle af.
Samling med karamel: Find et skærebræt eller et fad til at bygge huset på. Varm en stegepande op til middelhøj varme. Strø sukker på i tynde lag, til det smelter, og fortsæt, til alt sukkeret er smeltet til ravfarvet karamel. Rør med jævne mellemrum med en træske, og skru ned på den lavest mulige temperatur.
Begynd med at sætte vinduerne i, dvs. husblasbladene. Start med de 16 stykker, der tilsammen udgør taget på drivhuset. Dryp karamel rundt om vinduespartiet, og tryk derefter husblasbladet forsigtigt fast uden at røre ved karamellen. Gør det samme med resten af vinduerne.
Saml derefter en gavl og en sidevæg ved at dryppe karamel på siderne og sætte dem sammen. Gavlen skal være yderst. Det er lettest at være to om at samle huset.
Dyp den korte side af den modsatte gavl i karamellen, og sæt den fast på samme sidevæg. Nu har du en hesteskoform, der er stabil. Pynt eventuelt med en lyskæde (LED) og nogle grønne krukker, og træk ledningen så langt ud, at den kan nå dit udtag.
Dyp den anden sidevægs korte sider i karamellen, og lim dem fast på gavlene.
Sæt derefter dørene på, så de står halvt åbent. Sæt vinduerne fast foroven, og brug indersiden som støtte til at holde tagvinduerne åbne.
Glasur: Pisk æggehvide og flormelis sammen til en fast marengsmasse i en skål. Sprøjt luftige snekanter langs med gavlene og i de nederste vinduespartier.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Mere smag på 1-2-3
Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.
Opskrifter til Halloween
Skal du holde Halloweenfest, bage med børnene eller finde på noget sjovt til eftermiddagskaffen? Gå på opdagelse i opskrifterne, og find inspiration til årets Halloween.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.
Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!
Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.