Minibriocher med vaniljecreme og friske bær

Brioche med vaniljecreme og bær er den bedste kombination. En hjemmelavet vaniljecreme smager dejligt. Inviter dine venner på en skøn brioche.

ca. 30-35 stk.

PT55M

1 time+

Vurdering (15 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

Brioche
25 g gær
5 æg
3/4 dl Dansukker Lys Sirup
1 tsk. salt
7-8 dl hvedemel
350 g blødt smør
1 æg til pensling

Vaniljecreme
1/2 vaniljestang
2 1/2 dl fløde
4 æggeblommer
1/2 dl Dansukker Bagesukker
1 tsk. vaniljesukker
2 spsk. majsstivelse (f.eks. Maizena)
25 g blødt smør

Pynt
Friske bær
Dansukker Flormelis

Instruktioner

Vaniljecreme
Skrab vaniljestangen, og kog sammen med fløden.
Tag vaniljestangen op af fløden.
Pisk æggeblommer, bagesukker, vaniljesukker og majsstivelse til en luftig blanding.
Hæld fløden over æggeblandingen under omrøring. Hæld blandingen tilbage i kasserollen, og lad den koge op under konstant omrøring. Tag kasserollen af varmen, når cremen er tyknet. Hæld vaniljecremen i en skål, og tilsæt smørret lidt ad gangen under omrøring. Stil det koldt.

Brioche
Smuldr gæren i en skål, og tilsæt æggene. Rør med en dejkrog, til gæren er opløst.
Tilsæt sirup, salt og hvedemel, og ælt dejen, til den er blød og jævn. Kom lidt smør i lidt ad gangen. Ælt i yderligere ca. 10 minutter. Lad dejen stå overdækket i køleskab i mindst 5 timer.
Ælt derefter dejen på et meldrysset bagebord. Rul dejen tyndt ud, ca. 1 cm, og udstiksmå runde kager på ca. 10 cm i diameter. Lad kagerne hæve på en plade med bagepapir i 1 time.
Lav et hul i dejen i midten med to fingre, så der dannes en fordybning. Pensl med pisket æg, og sprøjt vaniljecremen ned i fordybningen. Bages ved 220 °C i ca. 5 minutter.
Lad briocherne køle af, og kom derefter friske bær på, og drys med flormelis.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Gastrik

Mere smag på 1-2-3

Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.

Halloweenopskrifter

Opskrifter til Halloween

Skal du holde Halloweenfest, bage med børnene eller finde på noget sjovt til eftermiddagskaffen? Gå på opdagelse i opskrifterne, og find inspiration til årets Halloween.

Æblegalette med syltede æbler, ricotta, timian og citron

Bagværk med æbler og pærer

Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.

Æblemos

Skønne æbler

Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.

Småkager med chokolade og tahin

Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!

Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.

Varm kakao

Varmer dejligt, når det er koldt

Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.