Ingredienser
DEJ
1,5 dl mælk
1 økologisk appelsin (1 dl appelsinsaft og skallen fra halvdelen)
1 tsk knuste kardemommefrø (eller 2 tsk stødt kardemomme)
1 tsk kanel (stødt)
25 g gær
1 æg
50 g Dansukker økologisk flormelis
500-550 g hvedemel (ca.)
1/2 tsk groft salt
100 g blødt smør
75 g mørk chokolade (gerne kold)
60 g hasselnødder (35 g til dejen og 25 g til toppen)
SUKKERVAND
25 g Dansukker økologisk sukker
25 g varmt vand
Instruktioner
DEJ
1. Opvarm mælken i en lille gryde til den er lun. Den må IKKE være varm, da det ødelægger gærets hæveevne.
2. Hæld mælken i en dejskål sammen med friskpresset appelsinsaft, fint-revet appelsinskal, kardemomme og kanel, og opløs gæren heri.
3. Rør et æg i væsken, og tilsæt flormelis, hvedemel og til sidst salt lidt efter lidt under omrøring.
4. Skær det bløde smør i tern og stil til side.
5. Ælt dejen i ca. 10-12 min ved middel-lav hastighed til dejen er blank, smidig og slipper kanterne på skålen. Tilsæt smørret ca. halvvejs, så det har god tid til at blive inkorporeret godt i dejen.
6. Hak mørk chokolade og (35 g) hasselnødder groft, kom i dejen, og ælt kort dejen til det er godt fordelt.
7. Stil dejen til hævning et lunt sted i en times tid med et fugtigt viskestykke over. Dejen skal hæve til ca. dobbelt størrelse.
BAGNING
1. Kom dejen ud på et melet bord og del den i 12-13 små klumper med en vægt på ca. 80-90 g.
2. Ælt bollerne ved at folde bollens sider ind under bollen (mod midten på undersiden), så den får en glat og fin overflade (dette gør, at bollen ikke sprækker ved bagning). Læg dem i en dyb bradepande med samlingen nedad.
3. Læg et klæde over bollerne og lad dem hæve i yderligere 30 min. Imens tændes ovnen på 200 grader varmluft.
4. Bag bollerne i den varme ovn i 10-15 minutter til de er gyldne.
YDERLIGERE
1. Hak de resterende hasselnødder (25g) groft.
2. Bland sukker og varmt vand grundigt sammen, og pensl bollerne med sukkervandet.
3. Drys hasselnødderne på og pynt evt. yderligere med lidt appelsinskal.
4. Nyd bollerne nybagte og lune med et godt lag smør eller som de er!
- Opskrift Grødgrisen - groedgrisen.dk
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Mere smag på 1-2-3
Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.
Opskrifter til Halloween
Skal du holde Halloweenfest, bage med børnene eller finde på noget sjovt til eftermiddagskaffen? Gå på opdagelse i opskrifterne, og find inspiration til årets Halloween.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.
Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!
Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.