Jødekager
Man kan finde opskrifter på jødekager, der daterer sig helt tilbage til 1856. Ingen ved helt, hvorfra kagens navn stammer, men madhistorikerne er dog enige om, at opskriften kommer fra jødiske bagere, som der var mange af i København i 1800-tallet. Dengang dryssede man kagerne med kardemomme, hvor de fleste i dag drysser med kanelsukker.
Ingredienser
Dej
250 g hvedemel
150 g Dansukker Sukker
1/2 tsk. hjortetaksalt
200 g koldt smør
Pynt
1 spsk. Dansukker Sukker
1/2 tsk. stødt kanel
1 sammenpisket æg
Instruktioner
Rør mel, sukker og hjortetaksalt godt sammen. Skær smørret i tern og smuldr det i melblandingen. Ælt dejen grundigt, del den i 2 portioner og form dem til ruller med en diameter på 5-7 cm. Kom dejen tildækket i køleskabet i mindst 2 timer eller i fryseren i ca. 1/2 time.
Bland sukker og kanel. Skær rullerne ud i tynde kager. Pensl kagerne med æg og drys hver af dem med kanelsukker på midten. Flyt dem forsigtigt over på bageplader med bagepapir.
Bag jødekagerne i midten af ovnen i 5-6 minutter ved 200° i alm. ovn. Lad dem køle af på en bagerist.
Opbevar jødekagerne i en lufttæt beholder.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Mere smag på 1-2-3
Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.
Opskrifter til Halloween
Skal du holde Halloweenfest, bage med børnene eller finde på noget sjovt til eftermiddagskaffen? Gå på opdagelse i opskrifterne, og find inspiration til årets Halloween.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.
Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!
Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.