Hvid chokoladepannacotta med muscovadomarinerede jordbær

Forkæl dig selv med denne luksuriøse pannacotta med hvid chokolade og vanilje, serveret med marinerede jordbær i mørk muscovadorørsukker og lime. Perfekt til en elegant dessertoplevelse!

4 portioner

PT55M

1 time

Vurdering (320 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

Pannacotta
100 g hvid chokolade
2 blade husblas
4 dl fløde
1 tsk. vaniljesukker

Marinerede jordbær
200 g jordbær
1 dl Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
Saften af 1 lime

Instruktioner

Hak den hvide chokolade fint, og kom den i en skål. Læg husblassen i koldt vand i 5 minutter.
Bland fløde og vaniljesukker, og lad det koge op. Tag husblassen op af vandet, tryk vandet ud, og rør ud i den varme fløde.
Hæld den varme blanding over chokoladen, og rør det sammen til en jævn blanding.
Hæld blandingen op i fire glas, og stil dem i køleskabet i ca. 1 time for at stivne.
Skyl jordbærrene, og skær dem i mindre stykker. Læg dem i en skål, og tilsæt sukker og limesaft. Lad det trække i ca. 30 minutter, så smagen kommer rigtigt frem.
Læg de marinerede jordbær på pannacottaen ved servering.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Grillmarinader

Gode grillsaucer, marinader og rubs

Pift grillaftenen op med en rigtig god hjemmelavet sauce som tilbehør. Her finder du hurtige saucer til alle lejligheder. Lav grillretter som en professionel med vores marinader og rubs – tørre krydderiblandinger, som gnides ind i kødet eller fisken før grillning.

Rabarberbobler

Tid til rabarber

Nu skyder rabarberne i vejret, og det er tid til at høste de første fine stilke. Rabarbertærte er en klassiker, men der findes også en række andre lækre anvendelsesmuligheder. Lad dig inspirere af vores opskrifter.

Jordbærkage

Kager til forårets festligheder

Skønne kager til forårets fester! Ingen fest er fuldendt uden kage! Så hvorfor ikke servere en lækker, hjemmelavet kreation til årets mest mindeværdige begivenheder? Studenterfester, skoleafslutninger, konfirmationer eller enhver anden festlig lejlighed, der skal markeres med en skøn kage. 

Bagte gulerødder med syltet rødløg og feta

Sukker i det salte køkken

Sukker i det salte køkken handler ikke om at tilføre maden sødme som sådan, men om at styrke de eksisterende smagsnuancer og om at skabe en god balanceret smagsoplevelse mellem grundsmagene surt, sødt, salt, bittert og umami.

Vaniljeis med bær-ripple

Lav din egen is

For hvorfor købe is, når du bare kan lave den selv? Brug Glukosesirup, som giver isen en blød og cremet konsistens. Her har vi samlet vores bedste isopskrifter, men eksperimenter gerne selv, og find frem til dine helt egne favoritter!

Kaffe og kager

Kaffe og kage i forårssolen

Dæk op til en kaffepause i forårssolen! Her har vi samlet vores bedste opskrifter på kager og drikkevarer til en herlig eftermiddag på altanen, i parken eller i haven.