Hjemmelavet is med sommerens bær og sylt

Desserten er kreeret i et snuptag, fordi den hovedsageligt består af elementer lavet på den hjemmelavede marmelade. Nemt og lækkert og helt perfekt som sød afslutning på de lange, lune sommeraftener. Desserten består af en bund af sommermarmelade, en is lavet på samme marmelade med sommerens bær. Den er pyntet med marengsbrud og spiselige sommerblomster.
- Opskrift Ditte Julie Jensen

til 6 anretninger

Vurdering (18 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

HJEMMELAVET IS
150 g hjemmelavet sommermarmelade
25 g glukosesirup, Dansukker
100 g skyr
100 g kondenseret mælk
1 dl piskefløde
2-3 tsk hjemmelavet sommermarmelade (til swirls)

Instruktioner

Giv marmeladen og glukosesiruppen et kort opkog, så siruppen smeltes ud i marmeladen. Lad det køle lidt af igen. Rør herefter skyr og kondenseret mælk i lagen. Pisk fløden til en let flødeskum, og vend den i massen. Fordel massen i en stor form (jeg brugte en brødform) og bland 2-3 tsk marmelade i, så det danner swirls. Stil isen på frost i mindst 3 timer, eller til du skal bruge den. Den kan opbevares på frost i op til 3 måneder.

MARENGS
50 g æggehvider
50 g hvidt sukker
50 g flormelis, Dansukker

Pisk æggehviderne skummende og tilsæt sukkeret. Pisk det til en sej marengs. Sigt flormelis i massen og vend det forsigtigt sammen. Smør marengsen tyndt ud (ca. 1 mm) på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag marengsen ved 110 grader varmluft i 40-50 min. Lad det køle af og bræk herefter stykker.

I ØVRIGT
1-2 spsk hjemmelavet sommermarmelade
frisk timian
skovsyre
spiselige sommerblomster

Smør 1-2 spsk marmelade ud i hver skål. Scoop isen og placer dem fint ovenpå. Pynt med brud af marengs samt frisk timian, skovsyre og spiselige blomster.

TIP: Er du vild med chokolade, kan du med fordel drysse med lidt finthakket hvid chokolade.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Smag på sommeren

Smag på sommeren

Brug naturen som dit spisekammer. Der er noget helt særligt ved smagen af solmodne brombær, rabarber eller æbler fra egen have. Når du sylter, koger saft eller laver syltetøj, gemmer du sommerens sødme på glas og kan nyde den længe efter, at sæsonen er forbi.

Hotdogs

Sådan gør du dine grillpølser til en gourmetoplevelse

Der er ikke noget som en grillet hotdog – umami, sødme, syrlighed, knas og blødhed etc. Men hvorfor ikke prøve noget nyt? Kan man løfte hotdog’en helt op i gourmetklassen? Vi har nytænkt tre hotdogs.

Sommer grill

Sommeraftener i køkkenet? Eller mere tid sammen?

Nyd sommeraftenerne sammen med de andre. Se vores forslag til en komplet gæstemenu, som du kan tilberede direkte ved grillen.

Hvidløgsagurker

Syltede sommergrøntsager

Gem en lille bid af sommeren i et glas. Med syltede sommergrøntsager forlænger du smagen af sommeren. De er perfekte til en grillaften sidst på sæsonen.

Blommegalette med mandelflager

Sæson for blommer

Blommer er blandt havens mest almindelige frugter, og de er gode at lave tærter og marmelader af. Hvorfor ikke lave en lækker blommegalette eller blommemarmelade, som du kan sætte på ostebordet?

Brombærmarmelade med kandiseret viol

Brombærluksus

Strø luksus hen over med brombær denne sommer! Brombær fungerer rigtig godt i bagværk, smoothies, syltetøj og saft. De er desuden yderst velegnede til dekoration og pynt.