Birkeskage med citronglasur

12–14 stykker 1 1/2 time
Birkeskage med citron er en sand bageklassiker. Den er let at bage, og sammen med citronglasur bliver birkeskagen ekstra sød og lækker.
Birkeskage med citronglasur
Bedømmelse: (0vurderinger)

Ingredienser

    Birkeskage

    • 125 g blødt smør
    • 3 dl Dansukker Bagesukker
    • 1 tsk. vaniljesukker
    • 3 æg
    • 3 1/2 dl hvedemel
    • 1 1/2 tsk. bagepulver
    • 3 spsk. blå birkes
    • 1 dl cremefraiche
    • Saften af 1/2 citron, usprøjtet

    Glasur

    • 2 dl Dansukker Flormelis
    • Saften af 1/2 citron, usprøjtet

    Pynt

    • Skallen af 1 citron, usprøjtet
    • Friske blåbær

    Forvarm ovnen til 175 °C.

    Pisk smør, sukker og vaniljesukker luftigt i en skål. Pisk et æg i ad gangen.

    Bland hvedemel, bagepulver og birkes i en skål, og vend det i smørblandingen. Rør cremefraiche og citronsaft i.

    Smør en form, ca. 2 liter, og drys med rasp. Hæld dejen i formen. Bag kagen i nederste del af ovnen i ca. 50–60 minutter. Kontrollér med en kødnål, om den er færdigbagt.

    Lad den køle af. Rør flormelis og citron sammen til glasur, og fordel på kagen. Pynt med fintrevet citronskal og friske blåbær.

    Opskriften er udarbejdet af

    Dansukker