Ingredienser
Gastrik
200 g Dansukker Sukker
4 dl æbleeddike eller anden vin- eller frugteddike
Andesauce
2 dl god andefond
2-3 spsk. gastrik – justeres efter smag (se særskilt opskrift ovenfor)
25 g smør + 2 spsk. hvedemel
1 dl piskefløde
1 tsk. ribsgele for ekstra dybde
Salt og friskkværnet peber
Lidt kulør
Evt. lidt stegesky fra dit kød (erstat noget af fonden med dette)
Instruktioner
Gastrik
Smelt sukkeret til en mørk karamel på en pande eller i en tykbundet gryde. Tilsæt eddiken og kog det igennem til karamellen igen er opløst, og konsistensen er som sirup med både bitre, syrlige og sødmefulde toner.
Det er vigtigt, at gastrikken ikke koges for tyk, da den bliver mindst dobbelt så tyk, når den er kold. Brug evt. lidt vand til kogningen for at få kogt sukkerklumperne ud, inden siruppen bliver for tyk.
Opbevar gastrikken i en flaske med prop eller lignende.
OBS! Lad gastrikken køle lidt ned, før den hældes på flaske.
Andesauce
Smelt smørret i en kasserolle ved middel varme, til det bruser op. Tilsæt hvedemel, og pisk det godt sammen med et piskeris.
Lad melblandingen riste i ca. 1-2 minutter under konstant omrøring. Det må gerne tage en smule farve, da det fjerner melsmagen.
Spæd til med fonden (og eventuel stegesky) lidt efter lidt, mens du pisker energisk for at undgå klumper. Lad saucen koge op under omrøring, så melet tykner væsken.
Skru ned til svag varme, og lad saucen småsimre i 5-7 minutter, så melsmagen koges helt væk.
Tilsæt piskefløde og et par dråber saucekulør, til saucen har den perfekte brune farve. Tilsæt 2 spsk. gastrik og eventuelt ribsgele. Lad det simre med i 2 minutter. Smag på saucen. Gastrikken vil øjeblikkeligt give saucen den eftertragtede smag, der balancerer fedmen fra fløden og saltet fra fonden.
Krydr til sidst med salt og friskkværnet peber. Tilsæt den sidste spiseskefuld gastrik, hvis du ønsker mere karakter.
Serveres fx som her til berberiandebryst med sprødt skind med fintsnittet rød spidskål, æble, masser af persille, tranebær og ristede kartofler.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Mere smag på 1-2-3
Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.
Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!
Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Chutney - stærkt krydret smagsgiver
Chutney stammer fra det indiske køkken og består oftest af henkogt frugt, sukker og krydderier. Chutney passer til de fleste retter og er en stærk og krydret smagsgiver. Her har vi samlet vores bedste opskrifter på chutneyer, som du kan bruge i din madlavning.
Sådan gør du dine grillpølser til en gourmetoplevelse
Der er ikke noget som en grillet hotdog – umami, sødme, syrlighed, knas og blødhed etc. Men hvorfor ikke prøve noget nyt? Kan man løfte hotdog’en helt op i gourmetklassen? Vi har nytænkt tre hotdogs.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.