Æblesyltetøj

Når haverne og butikkerne bugner af æbler, er det oplagt at sylte de æbler, du ikke får spist. Æblesyltetøj smager skønt på et stykke groft knækbrød, som topping på morgenskyr eller som fyld i kager.

Vurdering (0 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

300 g æbler fx af sorten Elstar, uden skræl og kernehus 
Saften af 1 citron
1/2 vaniljestang
125 g Dansukker Syltesukker

Instruktioner

Skær æblerne i mindre stykker, kom dem i en gryde med citronsaften og bring det i kog. Lad det simre under låg til æblerne er møre – ca. 10 minutter. Husk at røre i gryden undervejs. 

Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene ud og bland disse med lidt af syltesukkeret. Kom derefter det hele ned i gryden med æbler og citronsaft, og lad det småkoge i 5-7 min. under låg. Rør i gryden i ny og næ og skum evt. af med en hulske.

Hæld syltetøjet på et skoldet glas og luk låget, så det slutter tæt, inden glasset stilles til opbevaring i køleskabet.

TIP!
Syltesukker kan også bruges i sylteopskrifter, hvor der blot står “sukker”. Syltesukker er hvidt sukker tilsat fortykning og konservering. Og indeholder alt, hvad du skal bruge.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Gastrik

Mere smag på 1-2-3

Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.

Halloweenopskrifter

Opskrifter til Halloween

Skal du holde Halloweenfest, bage med børnene eller finde på noget sjovt til eftermiddagskaffen? Gå på opdagelse i opskrifterne, og find inspiration til årets Halloween.

Æblegalette med syltede æbler, ricotta, timian og citron

Bagværk med æbler og pærer

Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.

Æblemos

Skønne æbler

Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.

Småkager med chokolade og tahin

Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!

Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.

Varm kakao

Varmer dejligt, når det er koldt

Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.