Ingredienser
Berlinerdej
25 g gær
2 1/2 dl mælk
1 1/2 dl Dansukker Bagesukker
1 tsk. kanel
2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. salt
9-10 dl hvedemel
Æblestykker
3 æbler
2 spsk. Dansukker Brun Farin
1 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. kanel
Kanelsukker
3 dl Dansukker Sukker
3 spsk. kanel
Til bagningen
ca. 1/2 l madolie/rapsolie
Instruktioner
Forbered berlinerdejen. Smuldr gæren i en skål, og tilsæt mælken. Bland, til gæren er opløst.
Tilsæt bagesukker, kanel, kardemomme og salt, og bland det hele. Tilsæt derefter hvedemelet lidt ad gangen. Ælt dejen i ca. 10 minutter. Dæk dejen med et klæde, og stil den til hævning i to timer.
Forbered æblestykkerne imens. Skyl og skræl æblerne, fjern kernehuset, og skær dem i tern. Tilsæt brun farin, vaniljesukker og kanel, og bland, så det fordeles jævnt på æblestykkerne. Stil blandingen til side.
Ælt dejen på et meldrysset bord, og form den til en stang. Del stangen i ca. 50 stykker. Tryk hvert stykke fladt med hænderne, og læg et æblestykke i midten, fold resten af dejen over æblestykket, og rul dejen til en kugle.
Varm olien op i en tykbundet gryde til ca. 170-180 grader. Brug et termometer til at fastslå, hvornår olien har den helt rigtige temperatur. Læg 3-4 berlinere i olien, og kog dem i ca. 3 minutter. Vend berlinerne i olien, så de bliver bagt jævnt.
Bland sukker og kanel på en tallerken. Tag berlinerne op med en hulske, og tril dem i sukker- og kanelblandingen. Lad dem køle af.
Server med isen.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Mere smag på 1-2-3
Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.
Opskrifter til Halloween
Vi har samlet alle vores opskrifter til en ekstra uhyyyyyyggelig Halloween for hele familien.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.
Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!
Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.