Tips


Brødet hæver flot

Et nip sukker i brøddejen får gæret til at arbejde bedre, så brødet hæver flot.


Chokolade og Muscovadorørsukker…

Mørk Muscovadorørsukker giver interessante smagsnuancer, specielt sammen med chokolade. Prøv at udskifte sukkeret med Mørk Muscovadorørsukker i bagværk og desserter med chokolade, f.eks. cookies, brownies og trøffel.


Chokoladekage med ekstra god smag

Erstat en kop melis med en kop Brun Farin næste gang du bager chokoladekage – det giver en ekstra god smag.


Det er nemt at måle den indre temperatur i brød og boller for at være sikker på, at de er færdigbagte. Men hvilken temperatur skal de have?

Brød og boller er færdigbagte, når temperaturen i kernen er 98°.


Farvet perlesukker

3 dl Dansukker Perlesukker
1 spsk. vand
Frugtfarve

 

Hæld vandet i en skål og tilsæt farve efter ønske. Bland perlesukker i. Hæld sukkeret op på en bageplade og bred det ud i et tyndt lag. Lad blandingen tørre. Tryk evt. klumper ud med en gaffel. Opbevares tørt.


Flot glasur

Glat glasur – en tæt og flot blank glasur får du ved at blande flormelis med lidt varm mælk.


Glasur

100 g Philadelphia friskost naturel
50 g blødt smør eller margarine
2-3 dl Dansukker Flormelis

Bland ingredienserne i en skål, og pisk blandingen smidig med en elpisker. Pynt muffins og skærekager med glasuren, eller brug den som fyld til tærter eller f.eks. mellem havregrynskager.


Glasur

Hvis glasuren skal sidde godt fast på kagen og ikke løbe ud, skal man sigte flormelis ud over kagen, inden man kommer glasuren på.


Hold målene når du bager

Hold målene når du bager. Det er vigtigt for et godt resultat,
at forholdet mellem mel, fedtstof, sukker, æg, hævemiddel osv. svare til opskriften.


Kandiserede blomster

Pluk og tør smukke blomster, f.eks. syrener, violer eller roser. Dyp eller pensl blomsterbladene med pasteuriseret æggehvide. Dyp dem derefter i sukker. Læg blomsterne til tørre på en rist. Pynt kager, tærter, konfekt og desserter med blomsterne.


Mangler du en kagesprøjte?

Hvis du ikke har en kagesprøjte, kan du bruge en frysepose. Klip et lille hul i det ene hjørne, fyld posen med flødeskum, tryk den sammen og sprøjt.


Muscovadorørsukker i brød og bagværk

Muscovadorørsukker i brød giver brødet en fyldigere smag.


Nybagt brød hver dag

Du kan lave en stor portion dej og stille den i køleskab. Så kan du bage brød hver dag. Lav f.eks. en tredobbelt portion muffinsdej, og bag friske muffins i tre dage. Dejen kan holde sig tre dage i køleskab. Brunkagedej kan opbevares i køleskab i flere uger. Klejnedej kan også holde sig mindst en uge i køleskab, og der er vel ikke noget så lækkert som en nybagt, lun klejne.


Slik giver kagerne et ekstra pift

Rør en dej til strassburgere, og hæld en pose Non Stop eller Smarties i. Bag som vanligt. Kagerne bliver brandgode, og farveprikkerne gør stor lykke til en børnefødselsdag.

Strassburgere
35 stk.

150 g smør
3/4 dl Dansukker Flormelis
1 spsk Dansukker Vaniljesukker
2 dl hvedemel
1 dl kartoffelmel

Sådan gør du
Stil ovnen på 175°. Pisk smør, flormelis og vanillesukker luftigt med et piskeris eller i en foodprocessor. Bland hvedemel og kartoffelmel, og kom det i lidt ad gangen. Dejen skal være luftig og smidig. Sæt kagerne på en bageplade med bagepapir. Bages i 15-20 minutter.


Sukker giver sprøde småkager

Spares der på sukkeret i småkager, bliver kagerne mere bløde. Meget sukker giver sprøde og mere hårde kager.


Så følger lagkage stykket med!

Sigt et tyndt lag flormelis på det rene tørre lagkagefad, før lagkagen lægges sammen på fadet; Så følger stykkerne fint med, når der skæres kage.


To hævninger giver et saftigt brød

To hævninger – først i dejfadet og derefter i formen/på bagepladen – giver et saftigere brød.


Tærten bliver på kagefadet

Læg en lille klat sirup på kagefadet under tærten,
så skøjter den ikke frem og tilbage, når der skæres.