Tomattærte
Her er en saftig tærteopskrift med en krydret og sprød dej. Fyldt med smagsfulde ingredienser som cocktailtomater, zittauerløg og en cremet blanding af ost og krydderier. Perfekt til både frokost og middag, server den med en frisk salat og nyd den fulde smag af hjemmelavet tærte.
Ingredienser
Dej
150 g smør eller margarine
1 1/2 dl grahamsmel
1 1/2 dl hvedemel
1 spsk. koldt vand
Fyld
400 g cocktailtomater
2-3 zittauerløg
2 spsk. flydende margarine
2 tsk. Dansukker Brun Farin
3 spsk. tomatpuré
1 spsk. Dansukker Lys Sirup
1-2 fed hvidløg, kan udelades
1 spsk. hakket frisk oregano
2 spsk. hakket, frisk basilikum
1/2 tsk. salt
1-2 tsk. sambal oelek
4 dl revet lagret Cheddarost
2 dl piskefløde
Instruktioner
Ælt ingredienserne til tærtedejen sammen. Tryk dejen ud i en tærteform, ca. 28 cm i diameter. Prik den med en gaffel. Lad den hvile i køleskabet i 30 minutter. Forbag tærtebunden ved 225 °C i ca. 10 minutter.
Pil og hak løgene. Svits løgene i fedtstoffet sammen med den brune farin. Tilsæt tomatpuré, sirup, hvidløg, krydderurter, salt og sambal oelek. Smag til, og tilsæt evt. mere krydderi. Læg først et lag ost på tærtebunden. Bred derefter fyldet ud over osten. Læg tomaterne på. Drys med den resterende ost. Hæld fløden på. Bages midt i ovnen i ca. 15 minutter. Server tærten med en frisk salat til.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Gode grillsaucer, marinader og rubs
Pift grillaftenen op med en rigtig god hjemmelavet sauce som tilbehør. Her finder du hurtige saucer til alle lejligheder. Lav grillretter som en professionel med vores marinader og rubs – tørre krydderiblandinger, som gnides ind i kødet eller fisken før grillning.
Sukker i det salte køkken
Sukker i det salte køkken handler ikke om at tilføre maden sødme som sådan, men om at styrke de eksisterende smagsnuancer og om at skabe en god balanceret smagsoplevelse mellem grundsmagene surt, sødt, salt, bittert og umami.
Bag i bradepande
At bage i bradepande er både enkelt og praktisk, og så kommer der jo ikke mindst meget kage ud af det. Perfekt, hvis du skal have fest eller vil invitere til kaffe på arbejdspladsen.
Prepping de luxe
Sukker er ikke kun en sød ingrediens, men et af de mest solide værktøjer, når man skal preppe. Som naturligt konserveringsmiddel ændrer sukker vandaktiviteten i maden, så bakterier og mug har svært ved at formere sig. Det giver dine marmelader, kompotter og syltede grøntsager en imponerende lang holdbarhed.
Dejlig chokolade
Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.
Lav din egen is
For hvorfor købe is, når du bare kan lave den selv? Brug Glukosesirup, som giver isen en blød og cremet konsistens. Her har vi samlet vores bedste isopskrifter, men eksperimenter gerne selv, og find frem til dine helt egne favoritter!