Tarteletter med vaniljecreme og friske bær

Tarteletter med vaniljecreme og bær passer perfekt som dessert på en sommeraften. Bag tærtedejen i små forme, lav din egen vaniljecreme og pynt med friske bær.

12 stk.

PT1H

2 timer

Vurdering (6 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

Tærtebund
300 g hvedemel eller mandelmel
2 dl Dansukker Flormelis
125 g smør i mindre stykker
Skal af 1 usprøjtet citron
1 æggeblomme
4-6 spsk. iskoldt vand

Vaniljecreme
5 dl mælk
3 spsk. vaniljesukker
1 tsk. vaniljepulver
1 dl Dansukker Sukker
6 æggeblommer
3 spsk. majsstivelse
50 g blødt smør

Friske bær og Dansukker Flormelis til pynt

Instruktioner

Tærtebund
Saml mel, sukker og smør til en smuldret dej. Tilsæt citronskallen.
Rør æggeblommen i.
Tilsæt vandet med en spiseskefuld ad gangen, og rør det sammen til en smidig dej.
Rul den sammen, og lad den hvile i køleskabet i mindst en time.
Sæt ovnen på 200 °C.
Rul eller tryk tærtedejen ud i springforme eller mandelforme.
Bages i ovnen i 10-12 minutter.
Lad den køle af, og frigør forsigtigt tærten fra formen. Obs! Tærtebunden bliver mere porøs, hvis der anvendes mandelmel.
Fyld tærtebunden med vaniljecreme og pynt gerne med bær efter eget valg og flormelis.

Vaniljecreme
Giv mælken et opkog, og tilsæt vaniljesukker og vaniljepulver.
Pisk sukker, æggeblommer og majsstivelse let og luftigt. Tilsæt den varme mælk under piskning.
Hæld blandingen tilbage i kasserollen, og varm den forsigtigt op, mens der piskes, til den tykner. Tag kasserollen af, og hæld vaniljecremen i en skål. Tilsæt smørret, og rør rundt, indtil det hele er smeltet.
Stil den overdækket i køleskabet, og lad den køle af.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Grillmarinader

Gode grillsaucer, marinader og rubs

Pift grillaftenen op med en rigtig god hjemmelavet sauce som tilbehør. Her finder du hurtige saucer til alle lejligheder. Lav grillretter som en professionel med vores marinader og rubs – tørre krydderiblandinger, som gnides ind i kødet eller fisken før grillning.

Rabarberbobler

Tid til rabarber

Nu skyder rabarberne i vejret, og det er tid til at høste de første fine stilke. Rabarbertærte er en klassiker, men der findes også en række andre lækre anvendelsesmuligheder. Lad dig inspirere af vores opskrifter.

Jordbærkage

Kager til forårets festligheder

Skønne kager til forårets fester! Ingen fest er fuldendt uden kage! Så hvorfor ikke servere en lækker, hjemmelavet kreation til årets mest mindeværdige begivenheder? Studenterfester, skoleafslutninger, konfirmationer eller enhver anden festlig lejlighed, der skal markeres med en skøn kage. 

Bagte gulerødder med syltet rødløg og feta

Sukker i det salte køkken

Sukker i det salte køkken handler ikke om at tilføre maden sødme som sådan, men om at styrke de eksisterende smagsnuancer og om at skabe en god balanceret smagsoplevelse mellem grundsmagene surt, sødt, salt, bittert og umami.

Vaniljeis med bær-ripple

Lav din egen is

For hvorfor købe is, når du bare kan lave den selv? Brug Glukosesirup, som giver isen en blød og cremet konsistens. Her har vi samlet vores bedste isopskrifter, men eksperimenter gerne selv, og find frem til dine helt egne favoritter!

Kaffe og kager

Kaffe og kage i forårssolen

Dæk op til en kaffepause i forårssolen! Her har vi samlet vores bedste opskrifter på kager og drikkevarer til en herlig eftermiddag på altanen, i parken eller i haven.