Små hindbærmandelkager med lemon curd og brændt marengs

I opskriften her har jeg brugt bagesukkeret i de saftige hindbærmandelkager, den aromatiske lemon curd og den bløde brændte marengs. Skønne små kager som fungerer smukt som en lille dessert efter en dejlig middag, som en del af et kagebord eller bare solo – med en kop kaffe til?
- Opskrift Anne au Chocolat

12 stk

Vurdering (221 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

Hindbærmandelkager
100 smør, blødt
100 g Bagesukker fra Dansukker
2 æg
50 g mandelmel eller fintblendede mandler
50 g mel
1/2 tsk bagepulver
24 frosne hindbær (eller friske)

Lemon curd
50 g citronsaft
45 g Bagesukker fra Dansukker
2 æggeblommer
25 g smør, blødt

Marengs
2 æggehvider
100 g Bagesukker fra Dansukker

Instruktioner

Hindbær mandelkager
Forvarm ovnen til 180 grader. Pisk smør og bagesukker godt sammen i en skål. Pisk derefter æg i et ad gangen. Vend mel, mandelmel/fintblendede mandler og bagepulver i. Fordel dejen i små muffinsforme (papirforme eller silikoneforme) og tryk to hindbær ned i hver kage. Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter. Kontroller om de små kager er færdigbagte med en kødnål. Køl af i formene.

Lemon curd
Kom citronsaft, bagesukker og æggeblommerne i en skål over vandbad og varm op til 80 grader under konstant omrøring, til cremen tykner fint. Tag den af varmen og rør smør i.  Køl af og stil lemon curden hurtigt på køl, til den har sat sig lidt yderligere.

Marengs
Kom æggehviderne i en skål og tilsæt gradvist bagesukker under piskning, indtil marengsen er blank og hvid.

Afpyntning af kagerne
Fordel lemon curd på kagerne. Kom marengsen i en sprøjtepose med valgfri tylle og pynt kagerne.  Brug en gasbrænder/blowtorch til at brænde marengsen let. Server straks.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Sommer grill

Sommeraftener i køkkenet? Eller mere tid sammen?

Nyd sommeraftenerne sammen med de andre. Se vores forslag til en komplet gæstemenu, som du kan tilberede direkte ved grillen.

Jordbærtærte

Bag med sommerens bær

Bag med sommerens bær, og server dit hjemmebag til festen. En tærte eller kage fyldt med friske, syrlige bær er perfekt til eftermiddagskaffen. Gør brug af sommerens bær, og nyd ferien i fulde drag!

Sommerdesserter

Sommerdesserter

Når det er varmt, er det ekstra lækkert at byde på en syrligsød og frisk sommerdessert som afslutning på grillaftenen eller sommerfesten. Her finder du vores tips til skønne sommerdesserter – både til dig, der går efter den nemme løsning, og til dig, der gerne vil prøve noget lidt mere avanceret.

Sylt selv

Slip din indre gourmet løs

Med syltesukker fra Dansukker kan du lave syltetøj, marmelade, kompot og chutney på ingen tid – og som du kan li’ den. Syltesukker indeholder alle de ingredienser, du skal bruge. Tilsæt blot bær, frugter og lidt kreativitet. Hvidt sukker fra den danske sukkerroe kan blandt andet bruges til bagning af kager og desserter og et væld af andre søde formål.

Hindbærsnitter

Himmelske hindbær

Hindbær er med deres søde smag perfekte til bagværk og desserter, og de er næsten en lige så stor selvfølge for os som jordbær. Hindbær kan dyrkes i haven, men vokser også vildt i skoven. Brug dine hindbær til alt fra hjemmebagte tærter til hindbærcurd.

Hyldeblomst Sangria

Sommerdrinks

Byd nogen, du har kær, på en forfriskende drink, der smager af sommer. Her finder du læskende sommerdrinks for enhver smag – både med og uden alkohol. Hvorfor ikke prøve Mousserende sangria eller Rabarbermargarita?