Små hindbærmandelkager med lemon curd og brændt marengs
I opskriften her har jeg brugt bagesukkeret i de saftige hindbærmandelkager, den aromatiske lemon curd og den bløde brændte marengs. Skønne små kager som fungerer smukt som en lille dessert efter en dejlig middag, som en del af et kagebord eller bare solo – med en kop kaffe til?
- Opskrift Anne au Chocolat
Ingredienser
Hindbærmandelkager
100 smør, blødt
100 g Bagesukker fra Dansukker
2 æg
50 g mandelmel eller fintblendede mandler
50 g mel
1/2 tsk bagepulver
24 frosne hindbær (eller friske)
Lemon curd
50 g citronsaft
45 g Bagesukker fra Dansukker
2 æggeblommer
25 g smør, blødt
Marengs
2 æggehvider
100 g Bagesukker fra Dansukker
Instruktioner
Hindbær mandelkager
Forvarm ovnen til 180 grader. Pisk smør og bagesukker godt sammen i en skål. Pisk derefter æg i et ad gangen. Vend mel, mandelmel/fintblendede mandler og bagepulver i. Fordel dejen i små muffinsforme (papirforme eller silikoneforme) og tryk to hindbær ned i hver kage. Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter. Kontroller om de små kager er færdigbagte med en kødnål. Køl af i formene.
Lemon curd
Kom citronsaft, bagesukker og æggeblommerne i en skål over vandbad og varm op til 80 grader under konstant omrøring, til cremen tykner fint. Tag den af varmen og rør smør i. Køl af og stil lemon curden hurtigt på køl, til den har sat sig lidt yderligere.
Marengs
Kom æggehviderne i en skål og tilsæt gradvist bagesukker under piskning, indtil marengsen er blank og hvid.
Afpyntning af kagerne
Fordel lemon curd på kagerne. Kom marengsen i en sprøjtepose med valgfri tylle og pynt kagerne. Brug en gasbrænder/blowtorch til at brænde marengsen let. Server straks.
- Opskrift Anne au Chocolat - anneauchocolat.dk
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Mere smag på 1-2-3
Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.
Dejlig chokolade
Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.
Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!
Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.