Ingredienser
Tærtedej
3 dl hvedemel
1 spsk. Dansukker Lys Sirup
1 knsp. salt
150 g koldt smør
3-5 spsk. koldt vand
Fyld og topping
200 g rabarber
Skal og saft fra 1 lille citron
3 spsk. Dansukker Sukker
1 spsk. kartoffelmel
1 æg
3-4 spsk. mandelflager
Instruktioner
Sæt ovnen på 200 °C.
Bland mel, sukker og salt i en skål. Brug en ostehøvl til at skære smørret i tynde skiver ned i skålen. Bland alle ingredienser med en ske, så der stadig er små stykker smør, men ingredienserne er blevet blandet. Tilsæt det kolde vand ad flere omgange, og bland det hele sammen til en dej uden at ælte.
Form dejen til en rund kugle, og dæk den til med plastfolie. Lad den hvile i køleskabet i mindst en time og gerne natten over.
Skær rabarberne ud i lige store stykker, og læg dem i en skål med sukker, citron og kartoffelmel. Bland, og lad dem stå og trække i ca. 15 minutter.
Tag dejen ud af køleskabet ca. 20 min., før du skal bage den. Drys mel på bordet, og rul dejen ud, til den er ca. 3-5 mm tyk. Husk at vende dejen ind imellem, så den ikke klæber fast til bordet.
Læg dejen over på et stykke bagepapir, og fordel rabarberne i et fint mønster. Lav plads til, at kanterne kan foldes op. Pensl kanterne med æg, og drys med mandelflager. Drys lidt mere sukker over tærten, og bag den midt i ovnen i 35-40 min.
Tag tærten ud, og lad den køle lidt af, inden du skærer den ud og serverer den med vaniljeis.
Opskrift i samarbejde Malin Fränberg / Matbyrån Sthlm
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Sæson for blommer
Blommer er blandt havens mest almindelige frugter, og de er gode at lave tærter og marmelader af. Hvorfor ikke lave en lækker blommegalette eller blommemarmelade, som du kan sætte på ostebordet?
Syltede sommergrøntsager
Gem en lille bid af sommeren i et glas. Med syltede sommergrøntsager forlænger du smagen af sommeren. De er perfekte til en grillaften sidst på sæsonen.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Chutney - stærkt krydret smagsgiver
Chutney stammer fra det indiske køkken og består oftest af henkogt frugt, sukker og krydderier. Chutney passer til de fleste retter og er en stærk og krydret smagsgiver. Her har vi samlet vores bedste opskrifter på chutneyer, som du kan bruge i din madlavning.
Sådan gør du dine grillpølser til en gourmetoplevelse
Der er ikke noget som en grillet hotdog – umami, sødme, syrlighed, knas og blødhed etc. Men hvorfor ikke prøve noget nyt? Kan man løfte hotdog’en helt op i gourmetklassen? Vi har nytænkt tre hotdogs.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.