Ingredienser
4 dl vand
3 dl Dansukker Sukker
1 dl friskpresset citronsaft
750 g pærer
4 pasteuriserede æggeblommer
1 dl Dansukker Sukker
2 dl mælk
1 1/2 dl piskefløde
1 dl Dansukker Glukosesirup
Grøn frugtfarve
Sauce
2 dl piskefløde
1 dl Dansukker Rørsukker
1 dl Dansukker Lys Sirup
1 knsp. salt
1 spsk. vaniljesukker
100 g blød nougat (Odense)
Instruktioner
Bland vand, sukker og citronsaft i en kasserolle, og lad det koge et par minutter. Skræl pærerne, halvér dem, og fjern kernehuset. Læg de halve pærer ned i den kogende lage, og lad dem simre i ca. 15 minutter. Lad pærerne køle af i lagen. Blend pærerne eller sigt dem gennem en finmasket si.
Pisk æggeblommer og sukker sammen. Kog mælk, fløde og glukosesirup op. Pisk den varme mælkeblanding ned i æggemassen. Sigt massen gennem en finmasket si. Tilsæt pæremassen og vaniljesukkeret samt evt. et par dråber grøn frugtfarve. Lad ismassen køle af inden du sætter den i fryseren eller køre den på ismaskine. Kør blandingen i en ismaskine, eller hæld den i en form, som stilles i fryseren i mindst 5 timer. Rør i massen en gang imellem.
Bland alle ingredienserne til saucen, bortset fra nougaten, og lad blandingen simre, til den er tyktflydende. Skær nougaten i mindre stykker, læg den ned i saucen, og rør til den er smeltet.
Anret isen i små skåle eller på asietter, og hæld saucen over i en tynd stråle.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Mere smag på 1-2-3
Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.
Opskrifter til Halloween
Vi har samlet alle vores opskrifter til en ekstra uhyyyyyyggelig Halloween for hele familien.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.
Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!
Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.