Marineret kyllingefilet med bulgursalat
Nyd vores lækre opskrift på kyllingefileter med krydret marinade og frisk bulgursalat! Kyllingefileterne marineres i en skøn marinade, mens bulgursalaten bliver lavet med rødløg, balsamico, Dansukker Flormelis, persille, mango og cocktailtomater. En let og smagfuld ret, perfekt til enhver lejlighed!
Ingredienser
4 kyllingefileter
Marinade
3 revede eller hakkede fed hvidløg
4 spsk. rapsolie
1-2 spsk. sambal oelek
2 spsk. balsamicovineddike
1 spsk. japansk soja
2 spsk. Dansukker Flormelis
Bulgursalat
3 dl grov bulgur
1 rødløg
4 spsk. rapsolie
2 spsk. balsamicovineddike
2 spsk. Dansukker Flormelis
1 knsp. salt
2 dl hakket persille
1 mango i tern
12 halverede cocktailtomater
Instruktioner
Bland ingredienserne til marinaden sammen. Læg kyllingefileterne og marinaden i en kraftig plastikpose, og luk den til. Lad kødet hvile i køleskab et par timer.
Tilbered bulguren efter anvisningerne på emballagen. Pil rødløget, og skær det i tern. Bland olie, vineddike, flormelis og salt, og hæld blandingen i bulguren. Rør rundt. Tilsæt løg, persille, mango og tomat. Stil bulgursalaten koldt indtil servering.
Steg eller grill kyllingefileterne. Server kyllingefileterne med bulgursalaten og kogte grøntsager, f.eks. broccoli eller bønner.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Mere smag på 1-2-3
Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.
Opskrifter til Halloween
Vi har samlet alle vores opskrifter til en ekstra uhyyyyyyggelig Halloween for hele familien.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.
Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!
Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.