Ingredienser
Chokoladebund
150 g smør
1 1/4 dl Dansukker Flormelis
4 spsk. kakao
1 tsk. vaniljesukker
31/2 dl hvedemel
1 æggeblomme
Limefyldning
4 æggeblommer
300 g cremefraiche
1 1/4 dl Dansukker Flormelis
1 1/2 spsk. Maizena
Skallen af 1/2 lime, gerne usprøjtet
3/4 dl friskpresset limesaft
Hindbærcurd
250 g hindbær
1 æg
1 1/4 dl Dansukker Syltesukker
25 g blødt smør
Pynt
Friske hindbær
Instruktioner
Forvarm ovnen til 175 °C.
Skær smørret ud i tern, og bland alle ingredienserne til mørdejen. Ælt dejen sammen på et meldrysset køkenbord. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og lad den hvile i køleskab i ca. 30 minutter. Smør en aflang tærteform med aftagelig bund, ca. 13 x 36 cm, og tryk dejen ud heri.
Bag tærtebunden midt i oven i ca. 10 minutter. Lav fyldet imens. Pisk alle ingredienser sammen til en jævn blanding.
Hæld fyldet i tærtebunden, og bag midt i ovnen i yderligere 15-20 minutter. Tag tærten ud af ovnen, og lad den køle af. Lad tærten hvile i køleskab i ca. 3 timer.
Lav hindbærcurden. Skyl hindbærrene og pres gennem en finmasket si. Pisk æggene luftige, og rør hindbærsaften i. Hæld blandingen gennem en finmasket si ned i en tykbundet kasserolle. Tilsæt syltesukker, og lad det simre under omrøring i 2-3 minutter.
Tag kasserollen af varmen, og tilsæt smørret. Sæt kasserollen i en skål med koldt vand, og pisk med en håndmikser, indtil hindbærcurden er kølet af. Hæld hindbærcurden i et rengjort glas, og stil i køleskab til afkøling.
Fordel curden på tærten, og pynt med friske hindbær.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Sæson for blommer
Blommer er blandt havens mest almindelige frugter, og de er gode at lave tærter og marmelader af. Hvorfor ikke lave en lækker blommegalette eller blommemarmelade, som du kan sætte på ostebordet?
Syltede sommergrøntsager
Gem en lille bid af sommeren i et glas. Med syltede sommergrøntsager forlænger du smagen af sommeren. De er perfekte til en grillaften sidst på sæsonen.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Chutney - stærkt krydret smagsgiver
Chutney stammer fra det indiske køkken og består oftest af henkogt frugt, sukker og krydderier. Chutney passer til de fleste retter og er en stærk og krydret smagsgiver. Her har vi samlet vores bedste opskrifter på chutneyer, som du kan bruge i din madlavning.
Sådan gør du dine grillpølser til en gourmetoplevelse
Der er ikke noget som en grillet hotdog – umami, sødme, syrlighed, knas og blødhed etc. Men hvorfor ikke prøve noget nyt? Kan man løfte hotdog’en helt op i gourmetklassen? Vi har nytænkt tre hotdogs.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.