Hjemmelavet chilisauce
Prøv vores lækre opskrift på hjemmelavet chilisauce! Denne nemme opskrift kræver blot friske tomater, æble, løg, hvidløg, vand, hvidvinseddike, Dansukker Sukker og en række krydderier. Kog det hele sammen til en fyldig og smagfuld chilisauce, perfekt til at krydre dine favoritretter eller som en fantastisk dip.
Ingredienser
1 kg modne tomater
1 syrligt æble
2 små zittauerløg
3-4 hvidløgsfed eller 1 solohvidløg
1 dl vand
1 dl hvidvinseddike
1 dl Dansukker Sukker
1 tsk. Colmans sennepspulver
1 spsk. paprikapulver
1 spsk. chilipulver
1 tsk. salt
Instruktioner
Skold, flå og udkern tomaterne. Skær dem i mindre stykker. Skræl æblet, fjern kernehuset, og skær det i tern. Pil løg og hvidløg, og skær dem i tern. Læg det hele i en gryde sammen med vandet, og lad blandingen simre under låg i ca. 15 minutter. Hæld blandingen i en blender, og kør, til det hele er fint fordelt, eller passér den gennem en finmasket si. Hæld blandingen tilbage i gryden, og tilsæt de øvrige ingredienser. Lad den herefter simre under omrøring i 5 minutter. Hæld blandingen på varme, rengjorte flasker eller glas. Lukkes tæt. Lad saucen stå og trække i køleskabet et par uger, før den nydes.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Mere smag på 1-2-3
Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.
Dejlig chokolade
Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.
Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!
Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.