Ingredienser
Dej
½ vaniljestang
350 g hvedemel
50 g mandelmel
100 g Dansukker Sukker
100 g Dansukker Flormelis
250 g smør
1 æg
Hindbærmarmelade
¼ vaniljestang
100 g Dansukker Syltesukker
200 g hindbær
2 spsk. citronsaft
2 strimler økologisk citronskal
1 spsk. vand
Pynt
200 g Dansukker Flormelis
2 spsk. vand
Dansukker Perlesukker
Rød skovsyre
Instruktioner
Dej
Flæk vaniljestangen på langs, skrab vaniljekornene ud, og bland med lidt sukker, så de ikke klumper. Bland hvedemel, mandelmel, sukker, flormelis og vaniljekorn i en stor skål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det ind i melblandingen med fingrene. Når dejen er blevet til en masse krummer, tilsættes ægget, og dejen samles hurtigt men ensartet. Del dejen i to lige store portioner. Rul først den ene portion ud til en firkantet plade mellem to stykker bagepapir i ca. 3 mm tykkelse og gør derefter det samme med den anden portion (de skal have samme størrelse). Del igen dejen på langs ved at skære igennem bagepapiret med en skarp kniv, og lad de 4 plader hvile i køleskabet i ca. 1 time.
Hindbærmarmelade
Flæk vaniljestangen på langs, skrab vaniljekornene ud og bland med en skefuld af syltesukkeret. Varm
hindbær (frosne eller friske), vaniljesukker, den tomme vaniljestang, citronsaft, citronskal og vand langsomt op i en tykbundet gryde. Lad det simre i 3-4 minutter, tilsæt resten af syltesukkeret, giv syltetøjet et opkog i 4-5 minutter, mas bærrene og hæld blandingen på et skoldet syltetøjsglas. Lad det køle af.
Forvarm ovnen til 175 grader ved varmluft. Tag dejpladerne ud af køleskabet, fjern det øverste lag bagepapir, sæt dem i ovnen, og lad dem bage i ca. 20 minutter – indtil overfladen er gylden.
Tag pladerne ud af ovnen, og lad dem køle helt af på en rist. Skær pladerne forsigtigt igennem med en brødkniv i lige store stykker ca. 5 cm brede. Rør en tyk glasur og smør derefter hindbærmarmelade på halvdelen af pladerne og glasur på de andre. Læg pladerne sammen med glasuren øverst. Drys med perlesukker, inden glasuren størkner, og pynt evt. med skovsyre.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Smag på sommeren
Brug naturen som dit spisekammer. Der er noget helt særligt ved smagen af solmodne brombær, rabarber eller æbler fra egen have. Når du sylter, koger saft eller laver syltetøj, gemmer du sommerens sødme på glas og kan nyde den længe efter, at sæsonen er forbi.
Sådan gør du dine grillpølser til en gourmetoplevelse
Der er ikke noget som en grillet hotdog – umami, sødme, syrlighed, knas og blødhed etc. Men hvorfor ikke prøve noget nyt? Kan man løfte hotdog’en helt op i gourmetklassen? Vi har nytænkt tre hotdogs.
Sommeraftener i køkkenet? Eller mere tid sammen?
Nyd sommeraftenerne sammen med de andre. Se vores forslag til en komplet gæstemenu, som du kan tilberede direkte ved grillen.
Sommerdesserter
Når det er varmt, er det ekstra lækkert at byde på en syrligsød og frisk sommerdessert som afslutning på grillaftenen eller sommerfesten. Her finder du vores tips til skønne sommerdesserter.
Sommerdrinks
Byd nogen, du har kær, på en forfriskende drink, der smager af sommer. Her finder du læskende sommerdrinks for enhver smag – både med og uden alkohol. Hvorfor ikke prøve Bærdaiquiri eller Hyldeblomst Collins?
Bag med sommerens bær
Bag med sommerens bær, og server dit hjemmebag til festen. En tærte eller kage fyldt med friske, syrlige bær er perfekt til eftermiddagskaffen. Gør brug af sommerens bær, og nyd ferien i fulde drag!