Havregrød med jordbær
Nyd vores opskrift på cremet havregrød med friske jordbær! Havregrøden laves med mælk, havregryn, Dansukker Brun Farin og en smule salt. Appelsinsukker bliver strøet på toppen for ekstra god smag. Serveres med græsk yoghurt og friske eller frosne jordbær for en sund og velsmagende start på dagen.
Ingredienser
Havregrød
7 1/2 dl mælk
4 1/2 dl havregryn
1/2 dl Dansukker Brun Farin
En smule salt
Appelsinsukker
1/2 økologisk appelsin
1/2 dl Dansukker ØKO Sukker
1/2 tsk. kanel
Tilbehør
500 g friske eller frosne jordbær
2 dl græsk yoghurt
Instruktioner
Kog mælk, havregryn, brun farin og salt op i en gryde. Lad det koge i 7-8 minutter under jævnlig omrøring. Tag gryden af varmen, og læg låg på. Lad grøden køle af i ca. 10 minutter.
Tilbered appelsinsukkeret imens. Vask appelsinen i varmt vand, tør den, og riv skallen ned i en skål sammen med sukkeret. Stød blandingen sammen, og krydr med kanel.
Skyl og del jordbærrene. Bland dem med 2 spsk. appelsinsukker.
Fordel grøden i 4 skåle. Fordel jordbærrene og den græske yoghurt ovenpå, og drys med resten af appelsinsukkeret.
Tips: Brug gerne sæsonens bær. Hvis du er veganer, kan du erstatte mælken og yoghurten med plantebaserede alternativer.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Sæson for blommer
Blommer er blandt havens mest almindelige frugter, og de er gode at lave tærter og marmelader af. Hvorfor ikke lave en lækker blommegalette eller blommemarmelade, som du kan sætte på ostebordet?
Syltede sommergrøntsager
Gem en lille bid af sommeren i et glas. Med syltede sommergrøntsager forlænger du smagen af sommeren. De er perfekte til en grillaften sidst på sæsonen.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Chutney - stærkt krydret smagsgiver
Chutney stammer fra det indiske køkken og består oftest af henkogt frugt, sukker og krydderier. Chutney passer til de fleste retter og er en stærk og krydret smagsgiver. Her har vi samlet vores bedste opskrifter på chutneyer, som du kan bruge i din madlavning.
Sådan gør du dine grillpølser til en gourmetoplevelse
Der er ikke noget som en grillet hotdog – umami, sødme, syrlighed, knas og blødhed etc. Men hvorfor ikke prøve noget nyt? Kan man løfte hotdog’en helt op i gourmetklassen? Vi har nytænkt tre hotdogs.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.