Ingredienser
Gule beder salat
1 kg gule beder – kan erstattes med røde
100 g friskost
2 spsk. olivenolie
1 spsk. æbleeddike
½ usprøjtet citron
salt og friskkværnet peber
1 kvist mynte
1 spsk. ristet boghvede
Solbærsirup
50 gr. frosne solbær
1 spsk. æbleeddike
2 spsk. Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
2 spsk. olivenolie
lidt salt
Instruktioner
Skyl de gule beder og kom dem op i en gryde med vand, så det dækker. Tilsæt lidt salt, bring vandet i kog og kog i 25-30 min. til bederne er møre.
Tag gryden af varmen, kom lidt koldt vand på bederne og smut skrællen af.
Skær bederne ud i mindre stykker og kom dem op i en skål. Mariner dem med lidt salt, 1 spsk. æbleeddike, friskkværnet peber og 1 spsk. olivenolie.
Kom friskost op i en skål og tilsæt friskkværnet peber, salt, 1 spsk. olivenolie og skal og saft fra citron.
Kom solbær op i en lille gryde sammen med æbleeddike, Muscovadorørsukker og lidt salt. Bring i kog og lad det koge sammen i 4-5 min. til en let sirup.
Tag gryden af varmen og lad siruppen køle lidt af, inden olivenolie tilsættes.
Kom friskost i bunden af et fad. Kom de gule beder ovenpå, kom solbærsirup udover og drys med boghvede og plukket mynte. Server som tilbehør eller en selvstændig grøn ret.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Mere smag på 1-2-3
Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.
Dejlig chokolade
Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.
Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!
Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.