Churros med chokoladesauce

Vi har lavet en juleudgave af de lækre Churros. For at gøre vores Churros mere julet (end hvad de allerede er med kanelsukker), kom vi både revet marcipan og appelsin skal i dejen, det kan godt undværes, hvis man helst bare vil have den ”rene” churro smag, men altså vi synes slet ikke det gør dem dårligere. Til de lækre luftige churros lavede vi en lækker chokoladesauce, som man kan dyppe i, hvis man har lyst.
- Opskrift af TWINFOOD

15-20 stk.

Vurdering (56 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

2,5 dl vand
30 g smør
1 tsk vaniljepulver
1/2 tsk salt
1 spsk Dansukker Bagesukker
50 g revet marcipan
skal fra 1 appelsin
190 g hvedemel
1 æg

fritureolie til stegning

sukker og kanel til topping

Instruktioner

1. Put vand, smør, vaniljepulver, salt, sukker, revet marcipan og appelsinskal i en gryde og lad smørret smelte under svag varme.

2. Når smørret er smeltet og alle ingredienserne er godt blandet skal melet tilsættes (lad stadig gryden være ved svag varme).

3. Rør melet godt med massen, hvor den til sidst vil blive til en klump a la en melbolle.

4. Tag gryden af varmen og lad massen køle ned under omrøring – det er vigtigt at massen bliver kølet ordentligt ned, så man ikke ender med scramble eggs. Dejen kan afkøles hurtigere ved at putte den i en anden skål.

5. Slå ægget ud i den afkølede masse og bland det godt – det kan se lidt sjovt ud i starten, men det vil blive bedre, når der røres – fortsæt indtil ægget er godt blandet og massen er ensartet.

6. Hæld olie i en gryde og varm den op – vi havde vores på niveau 7 ud af 9 hele tiden. Det er vigtigt at olien er varm nok, inden dejen puttes i og det kan testes med en lille klump dej, der skal flyde rundt i overfladen. Hvis den falder til bunden er olien ikke varm nok endnu.

7. Lav en skål klar med kanelsukker (sukker blandet med kanel), som churros skal vendes i efter stegning.

8. Tag dejen i en pose med en tyl i enden og sprøjt forsigtig lange “pølser” ud i olien – vi brugte en saks til at klippe dejen over med, men pas på den meget varme olie.

9. Vi lavede 4-5 stk. af gangen i vores mellem gryde og de var 8-10 cm. lange – fortsæt indtil der ikke er mere dej.

10. Lad de færdige churros dryppe af på et stykke køkkenrulle og vend dem herefter i kanelsukkeret inden de er klar til servering.

11. Hvis man ikke får spist alle churros kan de varmes op i ovnen igen, men vi vil anbefale at spise dem nylavet.

Chokoladesauce
3/4 dl mælk
100 g mørk chokolade, hakket

Varm mælken og hæld den herefter ud over den hakkede chokolade.

Lad den varme mælk smelte chokoladen og rør indtil al chokoladen er smeltet.

Servér chokoladesaucen til de friske churros.

Opskrift TWINFOOD

TWINFOOD blog

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Gastrik

Mere smag på 1-2-3

Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.

Lavakage - med brun farin og mørk chokolade

Dejlig chokolade

Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.

Æblegalette med syltede æbler, ricotta, timian og citron

Bagværk med æbler og pærer

Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.

Æblemos

Skønne æbler

Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.

Småkager med chokolade og tahin

Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!

Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.

Varm kakao

Varmer dejligt, når det er koldt

Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.