Ingredienser
Dej 1
1 1/2 dl vand
25 g hvedesurdej
150 g hvedemel
Opskrift på surdej finder du her
Opvarm vandet til 20 °C, og hæld det op i en skål. Tilsæt surdejen, og pisk, til den er blandet med vandet. Ælt melet ind i dejen. Dæk skålen med plastfilm, og lad dejen hæve i 4-6 timer eller i køleskabet natten over.
Dej 2
3 g gær
1 1/2 dl vand
2 spsk. Dansukker Lys Sirup
360 g hvedemel med ekstra højt glutenindhold
8 g salt
Instruktioner
Hæld vandet i en skål. Smuldr gæren ned i vandet, og rør, indtil den er opløst. Tilsæt sirup, dej 1 og hvedemel, og ælt dejen grundigt igennem i 15 minutter. Æltes dejen i en foodprocessor, skal denne køre på lav hastighed. Tilsæt saltet, og ælt dejen grundigt igennem ved høj hastighed i 5 minutter. Læg dejen i en olieret plastikskål med låg, og lad den hvile i 2 1/2 time. Hæld dejen ud på bordet, og del den i to-tre stykker. Lad stykkerne hvile under et klæde i 15 minutter. Form dejen til baguetter. Dejen er meget løs, så den kan let trækkes ud til lange brød, der lægges på et stykke bagepapir. Træk papiret op på begge sider af baguetterne, så de hæver opad og ikke ud til siderne. Lad baguetterne hæve i 1 1/2 time. Sæt ovnen på 250 °C, og sæt en plade i. Træk bagepladepapiret med baguetterne over på den varme plade, og sæt dem ind i ovnen. Hæld en halv deciliter koldt vand ind i ovnen. Luk ovndøren hurtigt. Efter 5 minutter sænkes temperaturen til 200 °C. Efter yderligere 10 minutter åbnes ovndøren for at lufte ovnen. Gentages efter yderligere 10 minutter. Baguetterne bages i alt i 30 minutter. Lad dem køle af på en rist.
Baguetterne kan smages til med 1-2 fed revet hvidløg.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Smag på sommeren
Brug naturen som dit spisekammer. Der er noget helt særligt ved smagen af solmodne brombær, rabarber eller æbler fra egen have. Når du sylter, koger saft eller laver syltetøj, gemmer du sommerens sødme på glas og kan nyde den længe efter, at sæsonen er forbi.
Sådan gør du dine grillpølser til en gourmetoplevelse
Der er ikke noget som en grillet hotdog – umami, sødme, syrlighed, knas og blødhed etc. Men hvorfor ikke prøve noget nyt? Kan man løfte hotdog’en helt op i gourmetklassen? Vi har nytænkt tre hotdogs.
Sommeraftener i køkkenet? Eller mere tid sammen?
Nyd sommeraftenerne sammen med de andre. Se vores forslag til en komplet gæstemenu, som du kan tilberede direkte ved grillen.
Herlig hyld
Endelig blomstrer den herlige hyld! Det er sæson for hyldeblomsterne i juni-juli, og i august bliver hyldebærrene modne. Du kan lave masser af lækre sager af både hyldeblomster og hyldebær – og så er det oven i købet nemt. Her har vi samlet alle vores fantastiske opskrifter med hyld!
Den herlige jordbærtid
Sommeren – den herlige jordbærtid! Nu handler det om at gøre brug af alle jordbærrene! De er selvfølgelig lækre at spise, præcis som de er, men prøv også at lade dig inspirere af vores opskrifter med jordbær. Hvis du ikke kan nå at bruge alle jordbærrene i den herlige jordbærtid, så kan de nemt fryses ned til vinteren.
Sommerdesserter
Når det er varmt, er det ekstra lækkert at byde på en syrligsød og frisk sommerdessert som afslutning på grillaftenen eller sommerfesten. Her finder du vores tips til skønne sommerdesserter – både til dig, der går efter den nemme løsning, og til dig, der gerne vil prøve noget lidt mere avanceret.