Mandelkage med hvid chokolade cremeux og bagte rabarber
Weekenden smager af denne lækre mandelkage med silkeblød hvid chokolade cremeux med et frisk tvist af rabarbersaft og så de flotteste nænsomt bagte rabarber, som visuelt leder tankerne hen på kæmpe store ædelsten.
- Opskrift Anne au Chocolat
Ingredienser
Mandelbund
90 g smør
90 g mandler
100 g Økologisk sukker fra Dansukker
30 g hvedemel
2 æggehvider
Bagte rabarber
200 g rabarber
80 g Økologisk sukker fra Dansukker
1 dl vand
Cremeux
1/2 blad husblas
150 g hvid chokolade
2 æggeblommer
75 g piskefløde
75 g rabarberlage (reduceret lage fra de bagte rabarber)
Pynt
Spiselige blomster
Instruktioner
Mandelbund
Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Smelt smørret i en gryde, og lad det køle af. Blend mandlerne groft. Kom mandlerne i en skål og rør æggehvider, sukker og mel i. Vend til sidst det smeltede smør i og rør godt rundt. Hæld kagedejen i en smurt springform (20 cm i diameter) beklædt med bagepapir. Bag i ovnen i ca. ca. 25 minutter, og lad kagen køle helt af.
Bagte rabarber
Skru ovnen op til 200 grader varmluft. Skær rabarberstænglerne i mindre stykker, og kom dem i et ildfast fad. Drys med sukker og hæld vand over. Bag dem i ovnen i 12 minutter, til de er møre men stadig faste i det. Når rabarberne er bagt, hæld så forsigtigt rabarberlagen over i en lille gryde og reducer lagen til 75 gram. Jeg vejede gryden med rabarberlagen i først og så vejede jeg gryden (med en varmebrik på for at skåne vægten) undervejs i reduktionen. Lad de 75 g reduceret rabarberlage blive i gryden. Køl rabarberstykkerne helt af og opbevar dem i en boks på køl natten over.
Cremeux
Udblød husblas i koldt vand. Hak den hvide chokolade helt fint og kom den i en skål. Pisk æggeblommer, let sammen i en skål. Varm fløde og rabarberlage op til lige under kogepunktet i en tykbundet gryde. Hæld straks rabarberfløden over æggene i én omgang og pisk grundigt med piskeris imens. Hæld cremen tilbage i gryden, og varm cremen op til 83 grader, og rør grundigt hele tiden. Hæld straks cremen gennem en sigte i en skål. Vrid husblas fri for vand og rør den ud i cremen. Hæld cremen over chokoladen. Rør i cirkulære bevægelser fra midten med en dejskraber, indtil cremeuxen er fint ensartet og blank. Stavblend derefter cremeuxen. Stil cremeuxen i køleskabet natten over.
Anretning
Placer mandelbunden på et fad, fordel cremen ovenpå (den kan også sagt sprøjtes fint ud med tyl) og pynt med de bagte rabarber og gerne lidt spiselige blomster. Server straks eller stil på køl til servering.
- Opskrift Anne au Chocolat - anneauchocolat.dk
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Prepping de luxe
Sukker er ikke kun en sød ingrediens, men et af de mest solide værktøjer, når man skal preppe. Som naturligt konserveringsmiddel ændrer sukker vandaktiviteten i maden, så bakterier og mug har svært ved at formere sig. Det giver dine marmelader, kompotter og syltede grøntsager en imponerende lang holdbarhed.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.
Sukker i det salte køkken
Sukker i det salte køkken handler ikke om at tilføre maden sødme som sådan, men om at styrke de eksisterende smagsnuancer og om at skabe en god balanceret smagsoplevelse mellem grundsmagene surt, sødt, salt, bittert og umami.
Citrusmarmelade
Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.
Bag med citron og appelsin
Appelsin og citron er smage, som hører vinteren til, og de er rigtig velegnede til at bage med. Citrus er forfriskende og syrligt, men er også godt i kombination med andre smage som f.eks. chokolade og karamel.
Lækre vafler
Hvem elsker ikke vafler, sprøde og lækre, med flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Find ny inspiration her - mange forskellige smagsvarianter og ideer til toppings.