Julegodter

Julen er den perfekte undskyldning for alle, som elsker søde sager. Her kan du finde en klassiker til slikmundene og alternativet for feinschmeckere.

Nedenfor kan du finde opskrifter på Chokoladetrøffel med stjerneanis, Lakridskaramel med mandel, Sure hindbærstrimler, Romkugler, Sesambrud, Trøffelkage, Peberkagetrøfler, Pebermyntefudge, Sneboller og Bærtrøfler.


Chokoladetrøffel med stjerneanis

Chokoladetrøffel med stjerneanis

50 stk.

Ingredienser

200 g mælkechokolade
250 g mørk chokolade
2 dl piskefløde
3 stk. stjerneanis
3 spsk. Dansukker Muscovadosirup
Kakao


Beklæd en form (20 x 20 cm) med bagepapir.
Hak chokoladen.
Varm piskefløden op sammen med stjerneanis, så den næsten kommer i kog. Tag blandingen af kogepladen, og lad den hvile i fem minutter.
Varm fløden op igen, og rør den hakkede chokolade og siruppen i. Tag stjerneanissen op.
Hæld blandingen i formen beklædt med bagepapir.
Dæk med plastfolie, og lad det stå i køleskabet i mindst 24 timer.
Skær ud i 50-60 stykker, og drys med kakao.


Lakridskaramel med mandel

Lakridskaramel med mandel

1 lille plade

Ingredienser

3 dl Dansukker Sukker
1 dl Dansukker Lys Sirup
2 dl piskefløde
2 dl hakkede mandler
1 dl knust Tyrkisk Peber


Rør sukker, sirup og piskefløde sammen i en tykbundet kasserolle, og lad det koge op. Rør rundt af og til.
Skru ned for varmen, og lad det simre i ca. 20-30 minutter (134 °C), til blandingen er blevet sej. Du kan også lave kugletesten.
Hak mandlerne, og knus Tyrkisk Peber imens, og læg halvdelen på en plade beklædt med bagepapir.
Når karamellen er klar, blandes den sidste portion mandler og Tyrkisk Peber i, og det hældes over pladen.
Lad det køle af ved stuetemperatur.
Bryd karamellem i mindre stykker, og opbevar dem i et glas med mellemlægspapir mellem hvert lag, så de ikke hænger sammen.


Sure hindbærstrimler

Sure hindbærstrimler

ca. 20 stk.

Ingredienser

200 g frosne hindbær
10 blade husblas
1 1/2 dl Dansukker Sukker
1/2 dl Dansukker Lys Sirup
1 1/2 dl vand
1/2 tsk. citronsyre

Pynt
1 1/2 dl Dansukker Sukker
1 knsp. citronsyre
Skal af 1 lime


Beklæd en plade med olieret bagepapir.
Tø hindbærrene op, og passér dem gennem en finmasket si, så du får 1 dl hindbærpuré.
Læg husblassen i koldt vand, stil derefter til side.
Rør hindbærpuré, sukker, sirup og vand sammen i en kasserolle, og lad det koge op ved høj varme. Lad det koge i 5-6 minutter, og tag derefter kasserollen af kogepladen.
Klem vandet ud af husblassen, og rør den ned i den varme hindbærblanding.
Tilsæt citronsyre, og rør rundt.
Smør blandingen tyndt ud på pladen med en paletkniv. Lad det køle af ved stuetemperatur i mindst 2 timer.
Bland sukker, citronsyre og limeskal.
Skær massen i ca. 2 cm brede strimler med en skarp kniv, og vend dem i sukkerblandingen.
Opbevar strimlerne i et stort glas uden låg ved stuetemperatur.


Romkugler

Romkugler

50 stk.

Ingredienser

150 g smør
150 g chokolade
3 æg
1 dl Dansukker Lys Muscovadorørsukker
1 tsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtade
1/2 tsk. flagesalt
2 dl hvedemel
2 spsk. mørk rom (kan erstattes med 2 spsk. Dansukker Muscovadosirup)
Dansukker Perlesukker til at rulle kuglerne i


Sæt ovnen på 175 °C.
Beklæd en form (20 x 20 cm) med bagepapir.
Smelt smørret i en kasserolle, tag den af kogepladen, og tilsæt den hakkede chokolade.
Pisk æg, sukker, vaniljesukker og salt i en stor skål.
Tilsæt chokoladen, og vend melet i.
Hæld dejen i formen, og bag i ovnen i ca. 10 minutter.
Lad kagen køle helt af.
Smuldr kagen ned i en stor røreskål, og tilsæt rommen under omrøring ved lav hastighed.
Rør, til blandingen begynder at hænge sammen, og man kan forme kugler af den.
Form til kugler, og rul dem i perlesukkeret.


Sesambrud

Sesambrud

ca. 30 stk.

Ingredienser

1 dl piskefløde
1 dl Dansukker Lys Sirup
1 1/4 dl Dansukker Rørsukker
1 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
1 dl sesamfrø


Begynd med at riste sesamfrøene på en tør stegepande. Stil den derefter til side. Bland alle ingredienser undtagen sesamfrøene i en stor skål, som tåler opvarmning i mikrobølgeovn. Rør rundt. Kog ved 750 W i 6 minutter. Rør rundt. Kog i yderligere 2 minutter (mål evt. massens temperatur, som bør være 135 °C). Bland sesamfrøene i. Kom massen i forme.


Trøffelkage

Trøffelkage

ca. 20 stk.

Ingredienser

3 dl piskefløde
2 spsk. Dansukker Glukosesirup
1 tsk. fintrevet frisk ingefær
300 g mørk chokolade
2 dl mandelmakroner (Cloetta) eller kiksestykker
2 dl blandede nødder
2 dl små hindbærvingummi


Kog fløden, glukosesiruppen og ingefæren op. Bræk chokoladen i stykker, og kom den i. Rør, indtil al chokoladen er smeltet. Beklæd en aflang form med alufolie. Dæk bunden af formen med et lag af chokolademassen. Bland derefter makroner/kiksestykker, nødder og hindbærvingummi i chokoladen. Hæld blandingen i formen. Stil den køligt. Inden servering vendes kagen ud og skæres i mindre stykker.


Peberkagetrøfler

Peberkagetrøfler

ca. 25 stk.

Ingredienser

1 dl piskefløde
75 g usaltet smør
3/4 dl Dansukker Flormelis
2 spsk. Dansukker Glukosesirup
1 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. stødt ingefær
1 knsp. stødt kryddernellike
200 g lys chokolade

Pynt
10-12 peberkager


Bland piskefløde, smør, flormelis, glukosesirup og krydderier sammen i en kasserolle, og lad det koge op. Bræk chokoladen i små stykker, og kom dem i fløden. Rør, til chokoladen er smeltet. Stil blandingen i køleskab til afkøling. Knus peberkagerne. Form kugler af trøffelmassen, som dyppes i de knuste peberkager. Opbevares tørt og køligt.


Pebermyntefudge

Pebermyntefudge

ca. 50 stykker

Ingredienser

3 dl piskefløde
3/4 dl Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
1 dl Dansukker Lys Sirup
1 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
1/2 dl Dansukker Glukosesirup
50 g smør
100 g mørk chokolade
1 dl knuste pebermyntestænger


Bland fløde, muscovadorørsukker, sirup og vaniljesukker i en gryde, og lad det koge, til massen har nået en temperatur på 120 °C, eller dryp lidt af massen i et glas med koldt vand for at se, om det stivner. Rør rundt for at sikre, at blandingen ikke brænder fast på grydens bund. Tag gryden af varmen, og tilsæt glukosesirup og smør. Sæt gryden tilbage på varmen, og kog massen op igen. Bræk chokoladen i mindre stykker, og bland den i massen.

Beklæd en aflang form på ca. 15 x 20 cm med bagepapir. Strø de knuste pebermyntestænger ud i bunden af formen. Hæld massen over de knuste pebermyntestænger. Stil fudgen køligt, til den stivner. Skær den ud i små firkanter.


Snebolde

Snebolde

ca. 30 stk.

Ingredienser

200 g blødt smør eller margarine
3 dl Dansukker Flormelis
5 1/2 dl havregryn
1 1/2 dl cremepulver, koldrørt (det samme som bruges til en koldrørt kagecreme)
2-4 spsk. koldt vand
200 g hvid chokolade
Kokosmel


Rør fedtstof og flormelis sammen, og tilsæt havregryn, cremepulver og det kolde vand. Tril massen til kugler, der stilles i fryseren. Smelt chokoladen over et vandbad. Dyp kuglerne i den smeltede chokolade og derefter i kokosmel. Opbevares koldt.


Bærtrøfler

Bærtrøfler

Ingredienser

150 g bær, f.eks. solbær eller hindbær
1 dl Dansukker Sukker
300 g mørk chokolade i små stykker
50 g smør eller margarine

Pynt
200 g mørk chokolade
200 g hasselnødder


Rist hasselnødderne på en tør stegepande. Gnid skallen af i et viskestykke. Hak nødderne ganske fint. Stil dem til side.

Læg chokoladen i en skål. Kog bær og sukker i fem minutter. Si blandingen over chokoladen. Tilsæt fedtstoffet, og rør, til massen er jævn. Rul massen i kugler, der stilles i køleskabet. Smelt chokoladen, som skal bruges til pynt, over et vandbad, og dyp de afkølede kugler i chokoladen. Rul dem herefter i de hakkede nødder.


Du kan finde flere opskrifter på julegodter her »

Julegodter med glukosesirup finder du her »