Vaniljeis med saltkaramel
Jeg har brugt glukosesirup fra Dansukker i både vaniljeiscremen og saltkaramellen. Den er blandt andet genialt til is, da den hæmmer krystallisering og giver isen en særlig cremet og blød konsistens. Jeg udskiftede også noget af bagesukkeret i saltkaramelopskriften med glukosesirup, og det gør jeg klart fra nu af. Den nemmeste, lækreste karamel, som ikke sukkerklumper/krystalliserer under tilberedningen.
- Opskrift Anne au Chocolat
Ingredienser
Saltkaramel
95 g bagesukker fra Dansukker
45 g glukosesirup fra Dansukker
200 ml piskefløde
Et nip salt
Vaniljeis
375 ml sødmælk
225 ml piskefløde
50 g glukosesirup fra Dansukker
60 g bagesukker fra Dansukker
6 æggeblommer
1 vaniljestang
Instruktioner
Saltkaramel
Kom bagesukker og glukosesirup i en stor tykbundet gryde. Smelt det til en lysebrun boblende karamel ved medium varme. Opvarm imens piskefløden til lige under kogepunktet i en anden gryde. Tag det karamelliserede sukker af varmen, tilsæt straks den varme fløde lidt ad gangen og rør godt til med et piskeris hver gang. Tilsæt lidt salt. Køl af og hæld på et glas. Stil på køl, til karamellen skal bruges.
Vaniljeis
Bring sødmælk, fløde og glukosesirup i kog i en gryde med vaniljestangen tømt for korn. Pisk æggeblommerne lyse og luftige med bagesukkeret og vaniljekornene i en skål.
Fjern vaniljestangen fra mælken, hæld hurtigt mælken over æggeblommerne og pisk godt og grundigt med piskeriset. Hæld iscremen tilbage i gryden og varm den op til 83 grader under konstant omrøring. Køl derefter vaniljeiscremen ned ved at sætte gryden i et isbad i køkkenvasken. Køl cremen helt ned i køleskabet, før den køres på ismaskinen.
Kør vaniljeisen på ismaskinen og server den med saltkaramel til, eller bland hurtigt saltkaramel sammen med isen, når den kommes i isformen/boksen.
- Opskrift Anne au Chocolat - anneauchocolat.dk
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Først skal træet vises
Siden skal det spises. Bag magisk julepynt og hæng på træet juleaften.
Adventshygge
At invitere til adventshygge er en nem måde at samle vennerne på før jul. Ofte kræver det heller ikke så mange forberedelser for at skabe en hyggelig stemning. Vi har samlet nogle gode opskrifter, som kan give dig lidt inspiration til drikkevarer og mundgodt.
Julegodter
Julegodter er et must for alle, der elsker søde sager. Tryl hjemmelavede karameller, praliner og trøfler frem i slikskålen. Uanset om du er til klassisk julekonfekt eller til de mere avancerede alternativer, så har vi opskriften.
Bagværk til advent
Med første advent kommer julestemningen. Tænd det første stearinlys, og byd på kaffe og dejligt duftende bagværk. Lav eventuelt en ekstra portion, så du har noget i fryseren til de forestående helligdage.
Julens bedste gave
De absolut bedste julegaver, man kan give og få, er dem, som er hjemmelavet og fyldt med glæde. Og hvad er mere fyldt med kærlighed end dejlige søde sager, julede kager og skønne marmelader?
Julens småkager
Julens kager er så meget mere end brunkager! Klassiske småkager med et juletwist passer perfekt til julekaffebordet eller som små julegaver for den kreative. Eller hvorfor ikke lade dem være en del af julepynten i smukke glas og skåle?