Ingredienser
Vaniljecreme
1/2 vaniljestang
2 1/2 dl fløde
4 æggeblommer
1/2 dl Dansukker Bagesukker
1 tsk. vaniljesukker
2 spsk. majsstivelse (f.eks. Maizena)
25 g blødt smør
Dej
180 g smør
1 1/2 dl sødmælk
25 g gær (1/2 pakke)
1 æg
1 dl Dansukker Sukker
ca. 7 1/2 dl hvedemel
2 tsk. stødt kardemomme kan udelades
1/2 tsk. salt
Remonce
100 g marcipan
80 g smør
80 g Dansukker Rørsukker
Pensling
1 æg (pisket med lidt vand)
Glasur
1 3/4 dl Dansukker Flormelis
2 spsk. kakao
2-3 tsk vand
eller smeltet mørk chokolade
Instruktioner
Start med vaniljecremen. Skrab vaniljekorn ud af vaniljestangen og læg dem til side. Kog vaniljestangen sammen med fløden. Tag vaniljestangen op af fløden. Pisk æggeblommer, bagesukker, vaniljekorn og majsstivelse til en luftig blanding.
Hæld fløden over æggeblandingen under omrøring. Hæld blandingen tilbage i kasserollen, og lad den koge op under konstant omrøring. Tag kasserollen af varmen, når cremen er tyknet.
Hæld vaniljecremen i en skål, og tilsæt smørret lidt ad gangen under omrøring. Stil det koldt.
Lav bolledejen: Smelt smør i en kasserolle og bland mælken i. Lad blandingen køle af til den er lun.
Smuldr gær i en skål. Hæld mælk og smørblanding over og opløs gæren.
Tilsæt æg, sukker, kardemomme, salt og det meste af melet. Ælt dejen godt, til den bliver smidig, mindst 5 minutter i maskine. Tilsæt det sidste mel, hvis nødvendigt.
Lad dejen hæve under klæde ca. 1 time.
Imens dejen hæver, forberedes remoncen. Kom marcipan, smør og sukker i en skål. Pisk det hele sammen til en ensartet masse. Stil til side.
Rul dejen ud til en firkant, 0,5 cm i tykkelse. Del dejen i 12 firkanter.
Fordel 1 spsk. vaniljecreme og 1 spsk. remonce på hver firkant. Pensl kanterne med æg, så lukkes fastelavnsbollerne bedre.
Fold forsigtigt kanterne sammen omkring fyldet og tryk dem godt sammen, så fyldet ikke løber ud. Læg bollerne med lukningen nedad på en bageplade med bagepapir.
Dæk fastelavnsbollerne med et klæde og lad dem efterhæve 20 minutter.
Pensl med æg og bag bollerne ved 200°C i 12-15 minutter. Afkøl på rist.
Rør glasuren sammen, den skal være forholdsvis tyk. Fordel glasuren på toppen af bollerne og drys evt. med pynt efter eget valg.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Mere smag på 1-2-3
Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.
Opskrifter til Halloween
Skal du holde Halloweenfest, bage med børnene eller finde på noget sjovt til eftermiddagskaffen? Gå på opdagelse i opskrifterne, og find inspiration til årets Halloween.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.
Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!
Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.