Sneboldskager

50 stk.
Sneboldskager
Bedømmelse: (17vurderinger)

Ingredienser

225 g blødt smør
3/4 dl Dansukker Flormelis
1/4 tsk. salt
2 tsk. vaniljesukker
3 spsk. Maizena
2 dl kokosmel
5 dl hvedemel
5 dl Dansukker Flormelis til at rulle kagerne i

Sæt ovnen på 175 °C, forbered en plade med bagepapir, og stil den til side.
Pisk smørret, til det er cremet, og tilsæt flormelis og salt. Bland det godt.
Tilsæt vaniljesukker, Maizena og kokosmel.
Fortsæt med at blande ved lav hastighed, og tilsæt melet lidt ad gangen, til blandingen er blevet jævn.
Form dejen til boller (1 spsk. dej til en bolle), og læg dem på pladen. Bag dem i 16-18 minutter.
Tag bollerne ud, og lad dem køle af i nogle minutter, inden de rulles i rigeligt med flormelis. Læg dem på en rist, og lad dem køle helt af.
Rul bollerne endnu en gang i flormelis inden servering.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker