En blåbærdrøm

ca. 20-30 stykker 1,5 time
En blåbærdrøm
(30)

    Bund

    • 220 g smør
    • 1 dl Dansukker Bagesukker
    • 3 1/2 dl hvedemel
    • 1 æggeblomme
    • Revet skal af 1/2 usprøjtet citron

    Fyld

    • 150 g blåbærsaft (300 g frosne blåbær)
    • 2 1/2 dl Dansukker Bagesukker
    • 1/2 dl hvedemel
    • 4 æg
    • Saften af 1/2 citron

    Sæt ovnen på 180 °C.
    Skyl citronen, og riv skallen. Bland alle ingredienserne til bunden, og ælt til en dej.
    Smør en rektangulær form (ca. 24 x 30 cm), og beklæd den med bagepapir. Tryk dejen ud i formen. Bages nederst i ovnen i 10-13 minutter. Lad den køle lidt af.
    Pres imens saften ud af de optøede blåbær gennem en si, således at kun blåbærsaften er tilbage. Bland citronsaften i.
    Bland bagesukker og hvedemel i en skål. Pisk æggene i, og hæld til sidst blåbærsaften i, og pisk det til en jævn blanding. Hæld fyldet oven på bunden, og bag i den nederste del af ovnen i yderligere 15 minutter. Lad kagen køle af, og skær den derefter i mindre stykker. Strø evt. lidt flormelis over.