Sødt gennem tiderne

Sødt gennem tiderne

Sødt gennem tiderne

Den søde smag er noget, som folk altid har efterstræbt. Der findes 15.000 år gamle hulemalerier, som viser, hvordan man indsamler vildhonning. Selv fremstillingen af sukker fra sukkerrør har en lang historie, men det var først i 1800-tallet, at vi begyndte at udvinde sukker fra sukkerroer.

Vildhonning og sukkerjuice

Vildhonning og sukkerjuice

Honning er det sødestof, der har været anvendt længst tid i menneskets historie. I Araña-grotterne i Spanien er der fundet 15.000 år gamle hulemalerier, som forestiller kvinder, der indsamler vildhonning i trætoppene.

Sukkerrør er en plante, der kræver et varmt og fugtigt klima. Planten stammer fra de tropiske dele af Syd- og Sydvestasien. Nu om dage kan sukkerrør blive op til fire meter høje, men den oprindelige, vilde plante var betydeligt mindre. Det menes, at de har været dyrket i New Guinea så tidligt som 6.000 f.Kr.

Til at begynde med tyggede man på sukkerrørene, som de var, eller også fremstillede man en friskpresset sukkerjuice. Den grønne drik er den dag i dag stadig en populær læskedrik mange steder, hvor der dyrkes sukkerrør, gerne tilsat et stænk citron for at balancere sødmen.

Det hvide guld fra kolonierne

Det hvide guld fra kolonierne

I Indien havde man udviklet teknikker til at udvinde rent sukker fra sukkerrørene i 500-tallet f.Kr. I 700-tallet bragte araberne (ordet sukker stammer fra det arabiske ord "sakkar") sukkerrør til Middelhavsområdet, og i 1400-tallet tog Columbus dem til Vestindien.

I 16- og 1700-tallet havde de fleste europæiske lande kolonier rundt omkring på den sydlige halvkugle, hvor man kunne dyrke sukkerrør. Rørene blev som regel forarbejdet til råsukker på selve plantagen og derefter fragtet til Europa til den endelige raffinering til "det hvide guld". Sukkeret var stadig på mange måder en luksus, der var forbeholdt de velhavende.

Europa får sit eget sukker

I begyndelsen af 1800-tallet blokerede Napoleon for handelsruterne over havet, hvilket hindrede importen af rørsukker til Europa. Nu begyndte man at søge efter en måde at dyrke sukker på i et koldere klima.

Den tyske kemiker Marggraf havde i 1747 vist, at man fra foderroer kunne udvinde sukker, der var identisk med det fra sukkerrør. Hans elev Franz Carl Achard førte arbejdet videre, og efter at have fundet en roe med et højere sukkerindhold (6-8 %) – sukkerroen – grundlagde han i 1801 det, man plejer at betragte som verdens første sukkerroebrug.

Gennem forædling lykkedes det efterhånden at udvikle sukkerroer med et sukkerindhold, der var lige så højt som det i sukkerrør (16-19 %), og da produktionen også modtog statsstøtte, kunne en ny æra af sukkerets historie begynde. I 1880 udgjorde sukkerroer 63 % af den globale sukkerproduktion.

Dansukkers historie

Dansukkers historie

Historien om produktionen af roesukker har rødder tilbage til 1800-tallet. Det var en tysk videnskabsmand, der i slutningen af 1700-tallet opdagede, at sukkerroer har samme egenskaber som sukkerrør.
Dette lagde grunden til den europæiske sukkerroeindustri, og i begyndelsen af 1800-tallet blev sukkerproduktionen udbredt i Europa.

Allerede i 1813 blev der i Tranekær gjort de første forsøg på at fremstille sukker fra sukkerroer. Trods mange forsøg lykkedes det ikke at fremstille krystalsukker.
Tanken om at opføre en dansk sukkerroefabrik lå derefter stille frem til begyndelsen af 1870.

I 1872 grundlagde C.F. Tietgen De Danske Sukkerfabrikker, og senere samme år blev grundstenen lagt til virksomhedens første sukkerroefabrik i Odense.
Derefter blev der opført en række fabrikker rundt om i Danmark. Tietgen grundlagde også De Danske Spritfabrikker, som i 1989 fusionerede med De Danske Sukkerfabrikker og Danisco A/S.
Samme år købte koncernen Andels-Sukkerfabrikken Nykøbing og blev dermed den eneste sukkerproducent i Danmark.

I 2009 blev vi en del af Nordzucker-koncernen og hedder nu Nordic Sugar.

Guldkant nu som dengang

Guldkant nu som dengang

Indtil 1940'erne blev sukker produceret som sukkertoppe. De vejede op til 15 kg og fik deres facon, ved at sukkeret blev hældt i kræmmerhuslignende forme med et hul i bunden, hvor væsken kunne løbe ud. Toppene knuste man derefter ned til mindre stykker i butikkerne.

I Norden spiser vi ikke mere sukker i dag end for 50 år siden, men forbrugsmønstret er ændret. I efterkrigstiden begyndte flere og flere kvinder at få erhvervsarbejde, vi begyndte at købe færdigretter og spise ude – og som en naturlig konsekvens var det ikke længere husholdningerne, der var de største sukkeropkøbere.

I løbet af de seneste årtier er interessen for at lave ting fra grunden igen steget, og derfor har "hjemmesødet" også haft en renæssance. At bage sine egne kanelboller, koge sit eget syltetøj eller lave sine egne henkogninger giver ikke kun en smagsmæssig nydelse. Det giver også mulighed for at arbejde med hænderne, slappe af og gøre noget helt andet end det, vi ellers foretager os.