Syltede sommergrøntsager

Syltede sommergrøntsager
Bedømmelse: (19vurderinger)

Ingredienser

  • 3 squash
  • 6 peberfrugter i forskellige farver
  • 6 spæde gulerødder
  • 1 lille blomkålshoved
  • 10 små rødløg
  • 1 hvidløg, kan udelades
  • ca. 5 cm frisk peberrod
  • 1 dl salt

Lage

  • 1 1/2 liter eddike
  • 7 dl Dansukker Sukker
  • 3 spsk. sennepsfrø

Skyl grøntsagerne, og skær dem i mundrette stykker. Pil løget og hvidløget. Læg alle grøntsagerne i en skål, og drys saltet over. Lad det stå koldt et døgn. Skyl saltet af. Bring vandet i kog, og lad grøntsagerne koge et par minutter. Peberfrugterne og squashene behøver ikke mere end at blive dyppet i vandet. Læg grøntsagerne i varme, rengjorte glas. Bland ingredienserne til lagen i en gryde, og giv den et opkog. Skum af. Hæld den varme lage over grøntsagerne. Luk glassene tæt. Opbevares koldt. Kan holde sig i flere måneder i køleskabet.

 

Se film: Sådan laver du Syltede grøntsager

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker