Sprøde småkager med kardemomme i fin forening med yoghurt-is og citrussalat

8 portioner 1,5 time + 3 timers frysetid
Sprøde småkager med kardemomme er lækre og knasende. Og så er de rigtig gode til frossen yoghurt eller vaniljeis. Her byder vi på en ekstra festlig opskrift på sprøde småkager med kardemomme og citrussalat.
Sprøde småkager med kardemomme i fin forening med yoghurt-is og citrussalat
Bedømmelse: (0vurderinger)

Ingredienser

    Yoghurt-is

    • 6 dl græsk yoghurt 10.%
    • 1 dl Dansukker Flormelis
    • 1 dl Dansukker Glukosesirup

    Limelage

    • saften af 2 lime (ca. 3 spsk.)
    • 3 spsk. Dansukker Sukker

    Kardemommekager

    • 50 g smør
    • 2 spsk. Dansukker Økologisk Lys Sirup
    • 4 spsk. Dansukker Rørsukker
    • 4 spsk. hvedemel
    • 1 tsk. stødt kardemomme

    Citrussalat

    • 2 grapefrugt
    • 2 appelsiner
    • 2 blodappelsiner

    Pynt

    • 1 granatæble
    • mynte

    Begynd med yoghurt isen. Bland alle in gredienserne sammen, og rør, til massen er ensartet. Hæld massen i en form. Stil den i fryseren i mindst 3 timer.

    Forbered limelagen ved at koge lime saften sammen med sukkeret. Kog, indtil sukkeret er smeltet, og lagen tykner lidt. Køl lagen af.

    Tilbered kardemommekagerne imens. Forvarm ovnen til 175 °C.

    Smelt smør og sirup i en gryde. Tilsæt rørsukker, og rør rundt. Kom mel og kardemomme i gryden, og bland det hele til en jævn dej.

    Opbevar dejen på køl, indtil den kan trilles til kugler.
    Tril 16 små kugler, der senere formes til tacoskaller eller 8 store, der formes til kurve. Læg kuglerne med god afstand på en bage plade med bagepapir, 3-4 stykker pr. plade.

    Bag småkagerne nederst i ovnen i 8 10 minutter. Brug en kniv til forsigtigt at løsne kagerne ca. 1 minut efter, de er taget ud af ovnen. Læg kagerne over en kant, så de formes til tacoskaller, eller hen over bunden på et glas, så de formes til kurve. Lad dem køle af.

    Ved servering: skræl frugterne, skær dem ud i tynde skiver, og fordel dem på 8 tallerkener. Læg en kardemom mekage på hver tallerken og en kugle yoghurt is på kagen.

    Hæld limelagen over frugten og yoghurt isen. Drys lidt granatæblekerner hen over hver tallerken. Pynt med mynteblade.

    Tips. Glukosesirup gør yoghurt-isen blød og cremet!

    Opskriften er udarbejdet af

    Dansukker