Speltstykker

ca. 20 stk.
Speltstykker
Bedømmelse: (16vurderinger)

Ingredienser

50 g gær
6 dl lunkent vand
2 spsk. Dansukker Mørk Sirup
2 tsk. salt
3 spsk. olie
1 tsk. stødt kommen
2 dl speltflager
1/2 dl hørfrø
2 dl Hvedemel
12 dl sigtet speltmel

Gæren smuldres i en skål. Tilsæt vand, og rør, indtil gæren er opløst. Tilsæt sirup, salt, olie, kommen, flager og frø. Tilsæt melet lidt ad gangen. Hæld dejen, som er temmelig løs, ud på et melet bord, og rul den ud til en cirkel på et par centimers tykkelse. Drys mel over dejen, og lad den hæve i 1 time. Sæt ovnen på 250°. Skær dejen ud i trekanter, som lægges på en bageplade med bagepapir. Bages midt i ovnen i ca. 15 minutter. Lad speltstykkerne køle af på en rist.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker