Saft og syltetøj: to i en

ca. 1 1/2 l saft + 7 dl syltetøj
Saft og syltetøj: to i en
Bedømmelse: (13vurderinger)

Ingredienser

Rårørt jordbærsaft
2 liter jordbær
1 liter kogt, koldt vand
20 g vinsyre
7-8 dl Dansukker Sukker pr. liter færdig saft

Økonomisk jordbærsyltetøj
De tiloversblevne bær
1/2 kg Dansukker Syltesukker

Rårørt jordbærsaft
Rens og skyl bærrene grundigt. Skiv bærrene, og læg dem i en stor skål. Opløs vinsyren i vandet, og hæld det over bærrene. Dæk skålen til, og stil den i køleskab i et døgn. Læg bærrene op i et saftklæde, og lad saften løbe af i 20 minutter. Stil bærrene til side.

Mål saften, og tilsæt sukkeret. Rør, indtil sukkeret er helt opløst. Hæld saften på varme, rengjorte flasker. Saften kan holde sig et par dage i køleskab. Vil du bevarer den længere skal den fryses.

Økonomisk jordbærsyltetøj
Bland bær og syltesukker i en kasserolle, og kog under omrøring i 3-5 minutter. Tag kasserollen af kogepladen, og skum grundigt af. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk flaskerne tæt. Opbevares mørkt og køligt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker