Rabarbertærte med vaniljecreme

12 portioner ca. 70 minutter
En lækker rabarbertærte med vaniljecreme. En tærte, som indeholder alt, hvad man kan ønske sig, sprød mørdej, syrlige rabarber og en lækker vaniljecreme. Velbekomme!
Rabarbertærte med vaniljecreme
Bedømmelse: (0vurderinger)

Ingredienser

    Tærtedej

    • 125 g smør
    • 1 dl Dansukker Flormelis
    • 3 1/3 dl hvedemel
    • 1 knivspids salt
    • 1 æggeblomme

    Vaniljecreme

    • 1 vaniljestang
    • 1/2 dl Dansukker Sukker
    • 1/2 dl Dansukker Rørsukker
    • 3 æg
    • 3 dl cremefraiche

    Montering

    • Ca. 600 g rabarber

    Pynt

    • 20 g hakkede pistacienødder eller
    • 20 g mandelflager

    Sæt ovnen på 200 °C.

    Bland alle ingredienser til tærtedejen hurtigt sammen. Tilsæt 1-2 spsk. koldt vand om nødvendigt. Rul dejen ud til en cirkel på ca. 32 cm i diameter på et meldrysset bord.

    Smør en rund springform, ca. 26 cm i diameter, og læg den udrullede dej ned i formen. Stik i dejen med en gaffel nogle gange, og afkøl den i mindst 30 minutter.

    Tilbered vaniljecremen imens. Skær vaniljestangen igennem på midten, og skrab vaniljefrøene ned i en skål. Tilsæt sukker, muscovadorørsukker og æg, og pisk, til massen er luftig. Hæld cremefraiche i, og pisk det til en jævn blanding.

    Tag tærtedejen ud af køleskabet, og bag den nederst i ovnen i ca. 10 minutter. Tag formen ud, og sænk temperaturen til 180 °C.

    Skyl og skær stilkene ud i mindre stykker, så de kan ligge ved siden af hinanden i formen. Hæld vaniljecremen i tærteformen, og læg rabarberne på cremen ved siden af hinanden.

    Bag tærten i 25-30 minutter mere i den varme ovn. Tag tærten ud af ovnen, og lad den køle af. Strø hakkede pistacienødder eller mandelflager på rabarbertærten.

    Opskriften er udarbejdet af

    Dansukker