Peach-Melba-syltetøj - Opskrifter

Peach-Melba-syltetøj

2 timer
Peach-Melba-syltetøj
Bedømmelse: (2vurderinger)

Ingredienser

1 kg hindbær
1 kg ferskner
1 pakke Dansukker Syltesukker

Rens hindbærrene. Bland hindbær og en halv pakke syltesukker. Kog op under omrøring, og lad det derefter koge i yderligere 2 minutter. Tag gryden fra varmen og skum.

Skold og flå fersknerne, og skær dem i små tern. Bland ferskenstykkerne med syltesukkeret, og kog under omrøring i 5-10 minutter, afhængig af hvor modne fersknerne er. Tag gryden fra varmen og skum.

Hæld et par centimeter af syltetøjet fra den ene gryde op i skoldede sylteglas. Stil glassene i køleskabet for at køle af og stivne. Hæld lige så meget af syltetøjet fra den anden gryde oven på det nu afkølede syltetøj fra den første gryde, og stil det tilbage i køleskabet. Fortsæt skiftevis på denne måde, indtil glassene er fyldt op, og luk dem tæt. Opbevares køligt. Man kan sagtens udskifte hindbær og ferskner med andre frugter og bær, som passer godt sammen.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

;