Morgenmadsboller

20 stk.
Morgenmadsboller
Bedømmelse: (30vurderinger)

Ingredienser

5 dl vand
2 spsk. kartoffelmel
50 g gær
1 dl havreklid
3 spsk. Dansukker Lys Sirup
1 tsk. salt
ca. 1 l hvedemel med ekstra højt glutenindhold
kartoffelmel

Rør vand og kartoffelmel sammen i en kasserolle, og lad det koge op. Stil det til side, til temperaturen er faldet til 37 °C. Gæren smuldres i en skål, og den afkølede dejvæske hældes over. Rør, indtil gæren er opløst. Tilsæt havreklid, sirup og salt. Tilsæt melet lidt ad gangen, indtil dejen slipper skålen. Lad dejen hæve under et klæde i 30 minutter. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den, til den er smidig. Form dejen til en stang, som deles i 20 lige store stykker, der formes til boller. Dyp den ene side af bollerne i kartoffelmel, og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Den melede side skal vende opad. Lad bollerne hæve i 30 minutter. Bollerne bages midt i ovnen ved 225 °C i ca. 15 minutter. Lad dem køle af på en rist UDEN et klæde henover.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker