Mandelmasseforme fyldt med nougat og nøddekaramel

ca. 25 stk.
Mandelmasseforme fyldt med nougat og nøddekaramel
Bedømmelse: (0 vurderinger)

Ingredienser

  • 150 g søde mandler
  • 2 1/2 dl Dansukker Flormelis
  • 1 æggehvide

Fyld

  • 100 g blød nougat

Karamel

  • 200 g nødder efter eget valg
  • 1 dl piskefløde
  • 1/2 dl Dansukker Lys Sirup
  • 1/2 dl Dansukker Økologisk Rørsukker Fairtrade

Skold, smut og mal mandlerne. Bland de malede mandler med flormelis og æggehvide til en fast dej. Tryk dejen ud i små folieforme, som sættes på en bageplade.

Bages midt i ovnen ved 175 °C i ca. 12 minutter. Skær imens nougaten i lige så mange stykker, som der er forme. Læg et stykke nougat i hver form, lige efter at formene er taget ud af ovnen.

Bland fløde, sirup og sukker i en gryde, og varm blandingen op, indtil den er fast. Omrør af og til. Bland nødderne i karamellen, og fordel derefter nøddekaramellen i formene. Opbevares køligt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker