Lygter af peberkager

2,5-3 timer + en nat i køleskabet
Lygter af peberkager
Bedømmelse: (0 vurderinger)

Ingredienser

    Peberkagedej

    • 200 g smør
    • 2 1/4 dl Dansukker Sukker
    • 2 dl Dansukker Lys Sirup
    • 1 æg
    • 1 1/2 tsk. natron
    • 2 tsk. stødt nellike
    • 1 tsk. stødt ingefær
    • 1 tsk. stødt kanel
    • Ca. 8 dl hvedemel

    Montering

    • 3 dl smeltet Dansukker Sukker

    Glasur til dekoration

    • 1 æggehvide
    • Et par dråber eddike
    • 4 dl Dansukker Flormelis

    Smelt smørret sammen med sukker og sirup. Rør, til det er kølet af. Tilsæt æg.

    Opløs natron i lidt vand, og rør det i sammen med krydderierne.

    Tilsæt hvedemel, og arbejd det hele sammen til en dej. Lad dejen hvile natten over.

    Sæt ovnen på 175 °C, og tag dejen ud af køleskabet lidt tid inden du skal rulle den ud.

    Rul dejen ud på bagepapir til cirka 3 mm tykkelse. Tryk eller skær den ønskede form ud, og fjern den overskydende dej.
    Hent skabelon til lanterne »
    Hent skabelon til minihus »

    Bag kagerne midt i ovnen i 5–7 minutter. Skær kanterne til om nødvendigt. Lad kagerne køle af.

    Smelt sukkeret i en kasserolle, og sæt lygterne/de små huse sammen. Vær forsigtig, da du nemt kan brænde dig. Stil til afkøling for at stivne.

    Lav glasuren til dekorationen imens. Pisk alle ingredienser sammen til en fast, sej masse med en elpisker. Kom glasuren i en sprøjtepose, og dekorer.

    Se film: Sådan laver du glasur

    Opskriften er udarbejdet af

    Dansukker