Juletærte

ca. 12 stykker
Juletærte
Bedømmelse: (24vurderinger)

Ingredienser

Bunde
400 g hasselnødder
5 dl Dansukker Flormelis
6 æggehvider

Fyld
150 g usaltet smør
2 dl Dansukker Flormelis
1 spsk. vaniljesukker
100 g mørk chokolade 70 %
1 appelsin, skrællet
1 æggeblomme

Sauce
2 appelsiner, saften
1 dl Dansukker Lys Sirup

Pynt
1 appelsin, skrællet

Hak nødderne fint. Pisk æggehviderne til fast skum. Bland de hakkede nødder og flormelis, og vend det i æggehvidemassen. Tegn 3 cirkler på ca. 20 cm i diameter på et stykke bagepapir, og fordel nøddemarengsen i cirklerne. Bages i bunden af ovnen ved 200 °C i ca. 30 minutter. Lad bundene køle af på en rist.

Rør smør, flormelis og vaniljesukker, til blandingen er smidig. Smelt chokoladen over et vandbad, og rør den i smørcremen. Rør den revne appelsinskal og æggeblommen i. Fordel cremen på alle bundene, og smør den ud. Læg bundene sammen til en tærte. Strø revet appelsinskal oven på tærten.

Bland appelsinsaft og sirup, og kog det ind til halvdelen. Server saucen til tærten. Tærten er god hele året, og ikke kun til jul.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker