Grove rugboller

50 stk.
Grove rugboller
Bedømmelse: (3vurderinger)

Ingredienser

1 l lunkent vand
100 g gær
4 dl havreklid
2 dl speltflager
7 dl groft rugmel
1 dl hørfrø
75 g flydende margarine
1 tsk. salt
3/4-1 dl Dansukker Mørk Sirup
1 spsk. fennikelfrø, anis eller kommen – kan udelades)
ca. 15 dl hvedemel

Gæren smuldres i en skål, og vandet hældes i. Rør, indtil gæren er opløst.

Bland havreklid, speltflager, rugmel, hørfrø, margarine, salt, sirup og krydderier i. Tilsæt melet lidt ad gangen, indtil dejen slipper skålen. Lad dejen hæve under et klæde i 45 minutter.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den, til den er blank og smidig. Del dejen i 2 stykker, som formes til stænger. Skær hver stang i 25 stykker, som formes til boller. Lad bollerne hæve i 30 minutter. Sæt ovnen på 225 °C.

Bages midt i ovnen i ca. 12 minutter, til bollerne er gyldenbrune. Lad bollerne køle af på en rist under et klæde.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker