Chokoladetrøffelkager

20 stk.
Chokoladetrøffelkager
Bedømmelse: (25vurderinger)

Ingredienser

Kage
50 g flydende margarine
2 æg
2 dl Dansukker Lys Muscovadorørsukker
3 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
1 dl vand

Trøffel
225 g mørk chokolade
1 1/2 dl piskefløde
1 1/4 dl Dansukker Flormelis
1 1/2 spsk. kakao
200 g smør eller margarine

Glasur
1 3/4 dl Dansukker Flormelis
2 spsk. kakao
1 spsk. vand
1 tsk. olie eller flydende margarine

Pynt
1 dl Dansukker Flormelis
2 tsk. vand
1 dråbe pebermynteolie
rød frugtfarve

Pisk æg og muscovadorørsukker let og luftigt. Bland mel og bagepulver, og vend det i blandingen. Tilsæt margarine og vand. Hæld dejen i en smurt og melet aflang form, ca. 1 1/2 liter. Bag kagen nederst i ovnen ved 175 °C i ca. 40 minutter. Mærk efter med en kødnål, om brødet er færdigbagt i midten.

Bland chokolade, piskefløde, flormelis og kakao i en gryde, og lad blandingen simre ved svag varme, indtil trøflen tykner. Tilsæt fedtstof, og rør, til massen er kølet af.

Bland ingredienserne til glasuren sammen.

Skær 10 skiver af sukkerkagen. Læg skiverne sammen to og to med lidt trøffel imellem. Del hver dobbeltskive i fire stykker. Kom glasur på hvert stykke. Sprøjt en ring af trøffel oven på hver kage. Bland ingredienserne til pynten sammen, og kom en klat i midten.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker