Chokoladebudding med kaffekaramelsauce

6 glas 40 min. + 1-2 timer i køleskab
Chokoladebudding med kaffekaramelsauce er luksusudgaven af en velkendt og elsket klassiker. Servér din chokoladebudding med kaffekaramelsauce i fine glas, og pynt med piskefløde og kakaopulver.
Chokoladebudding med kaffekaramelsauce
Bedømmelse: (0vurderinger)

Ingredienser

    Kaffekaramelsauce

    • 1/2 dl Dansukker Rørsukker
    • 1/2 dl Dansukker Økologisk Lys Sirup
    • 1/2 dl piskefløde
    • 1 spsk. stærk kaffe

    Chokoladebudding

    • 3 dl piskefløde
    • 1/4 dl majsstivelse
    • 1 dl Dansukker Brun Farin
    • 1/4 dl kakao
    • 20 g smør
    • En smule salt
    • 40 g mørk chokolade

    Pynt

    • Piskefløde
    • Kakaopulver

    Begynd med kaffekaramelsaucen. Bland rørsukker og sirup i en gryde. Lad blandingen koge i ca. 2 minutter, til den begynder at karamellisere og tykne lidt.

    Hæld fløden i lidt ad gangen, og tilsæt til sidst kaffen. Kog i yderligere ca. 4 minutter. Lad saucen køle af, og hæld derefter lidt karamelsauce i bunden af glassene. Stil glassene i køleskabet, så saucen kan sætte sig.

    Tilbered chokoladebuddingen imens. Rør fløde, majsstivelse, brun farin, kakao, smør og salt sammen i en gryde. Tilsæt hakket chokolade.

    Lad cremen simre, til den er tyknet, under konstant omrøring. Det tager ca. 2-3 minutter. Lad den køle af.

    Hæld chokoladebuddingen over karamelsaucen, og stil den i køleskabet i ca. 1-2 timer.

    Pynt med flødeskum og kakao.

    Opskriften er udarbejdet af

    Dansukker