Choklade- og brunkagefirkanter

Choklade- og brunkagefirkanter
Bedømmelse: (8vurderinger)

Ingredienser

Chokladebund
200 g smør
2 dl Dansukker Brun Farin
200 g mørk chokolade
3 æg
1 dl hvedemel

Pisk smør og sukker sammen, tilsæt æggene lidt ad gangen. Rør den smeltede chokolade i, og bland til sidst melet i. Hæld blandingen i en form, som er ca. 15 x 20 cm, ca. en halv plade. Bages ved 200 °C i ca. 13 minutter.

Brunkagetrøffel
0,5 dl fløde
0,75 dl sukker
0,25 dl Dansukker Glukosesirup
4 tsk krydderiblanding
50 g mørk chokolade
45 g mælkechokolade

Kog fløde, sukker, glukosesirup og krydderier op. Hæld det over chokoladen, og rør, til blandingen er jævn.


Chokolademænd
55 g smør
0,75 dl Dansukker Flormelis
1,25 dl hvedemel
1 spsk. kakao
1 knsp. bagepulver
1 knsp. vaniljesukker

Bland dejen sammen, og lad den hvile i køleskab i ca. 1 time. Rul dejen tyndt ud, og tryk små mænd eller hjerter ud med små brunkageforme. Pensl med æggehvide, og strø sukker på. Bages ved 180 °C i ca. 8 minutter.


Krydderiblanding
4 spsk. stødt ingefær
6 spsk. stødt kanel
3 spsk. stødt nellike
3 spsk. stødt kardemomme

Mørk karamel
3 dl fløde
3 dl Dansukker Sukker
1 dl Dansukker Økologisk Lys Sirup
1 spsk. kakao
2 tsk smør

Kog det hele op undtagen smørret, lad koge uden låg ved middelhøj varme. Lav kugle-testen. Når karamellen er fast, tages kasserollen af pladen. Tilsæt smørret. Hæld ud på bagepapir, og bred ud til en plade i samme størrelse som chokoladekagen.


Montering
Vend karamellen over på chokoladekagen, og tag papiret af. Hæld derefter brunkagetrøflen over, og stil det koldt. Skær derefter ud i små firkanter, og pynt med en chokolademand
og mini smarties.

Opskrift Lina Olsén