After Eight Surprise

36 stk.
After Eight Surprise
Bedømmelse: (12vurderinger)

Ingredienser

1 1/4 dl Dansukker Sukker
1 dl Dansukker Brun Farin
1 spsk. vaniljesukker
100 g smør eller margarine
1 spsk. vand
1 æg
6 dl hvedemel
½ tsk. bagepulver
2 knsp. salt
18 stykker After Eight
36 halve valnøddekerner

Bland sukker, brun farin og vaniljesukker samt fedtstof, vand og æg i en stor skål, og pisk det sammen med en elpisker til en jævn masse. Bland mel og bagepulver i. Læg dejen i en plastikpose, og lad den hvile i køleskabet i ca. en time.

Ælt dejen smidig og form den til en rulle, som skæres ud i 36 stykker. Del hver After Eight midtover. Pak hvert chokoladestykke ind i dej, og læg dem på en plade med bagepapir. Tryk en halv valnød fast på hver kage. Bages midt i ovnen ved 175° i ca. 10 minutter. Lad kagerne køle af på en rist. Opbevares tørt og køligt.

Du kan også lave en hurtigere og mere enkel udgave af kagerne: Når du har formet dejen til en rulle, skærer du denne i skiver og bager den midt i ovnen i ca. 8 minutter. Når kagerne tages ud af ovnen, lægger du en hel eller en halv After Eight på, afhængigt af kagens størrelse, og afslutter med en halv valnøddekerne.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker