Dansukkers verden

Dansukker er varemærket for dig, der sætter pris på den gode smag i hverdagen. Hvad enten det er til brød, kager, syltetøj eller som ekstra krydderi til aftensmaden.

Ud over klassiske produkter som sukker, hugget sukker og sirup tilbyder vi også produkter, der gør din hverdag nemmere, såsom Bagesukker, Syltesukker og Glukosesirup og den fantastiske smagsgiver Muscovadorørsukker, som bidrager med en krydret smag i både kager, is og varme retter.

Et varemærke med historie

Dansukker er det førende varemærke for sukkerprodukter i de nordiske og baltiske lande. Det er et varemærke, der står for kvalitet, håndværk og nydelse og har en lang og stolt historie.

Fra 1850'erne begyndte sukkerroeproduktionen at tage fart i Danmark og Sverige, og det er her, Dansukker har sine rødder. Gennem fusioner af en række mindre sukkerbrug og raffinaderier blev De Danske Sukkerfabriker grundlagt i 1872 og Svenska Sockerfabriks AB i 1907.

De danske og svenske virksomheder fusionerede i slutningen af 1900-tallet, og siden 2000 har vi solgt vores produkter under ét varemærke – Dansukker – til omkring 30 millioner forbrugere i de nordiske og baltiske lande. Selskabet bag Dansukker hedder Nordic Sugar og er en del af Nordzucker Group.

Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet

Der er noget særligt ved at kunne invitere gæster til kaffe med hjemmebagt kage eller at kunne sætte en hjemmelavet marmelade på morgenbordet. Vores hjemmeside opdateres helt tiden med tips, inspiration og opskrifter, som passer til sæsonen.

Kundeforummet har vi samlet spørgsmål og svar om alt, der har med sukker at gøre, og her kan du også selv stille spørgsmål.

Pynter op kage i køkkenet

Produkter til enhver lejlighed

I Dansukkers sortiment finder du sukkerprodukter til enhver lejlighed. Ud over klassikere som sukker, hugget sukker og sirup tilbyder vi også specialprodukter som Syltesukker, Glukosesirup og den eksotiske smagsgiver Muscovadorørsukker. Du finder flere oplysninger om de enkelte varer under Produkter.

Neutral sødme giver alsidighed
I modsætning til andre produkter, der anvendes til sødning, har sukker en ren og klar sødme uden bismag, og det er derfor, at sukkeret passer godt i så mange forskellige sammenhænge.

Til specielle anvendelser
Syltesukker, Glukosesirup og Bagesukker er eksempler på produkter, som vi har udviklet for at skabe de perfekte egenskaber til et bestemt anvendelsesområde.

Spændende smagsgivere
Mens hvidt sukker har en neutral, sød smag, tilbyder brune produkter som sirup, brun farin og rørsukker og Muscovadorørsukker også andre smagsnuancer. Gå på opdagelse i sukkerets store smagsverden.

Ø-mærket og Fairtrade-mærket
I vores sortiment finder du en bred vifte af Ø-mærkede og Fairtrade-mærkede produkter. De er nemme at genkende på de forskellige mærker på emballagen.

Dansk Flormelis, Brun Farin og Dansk Sukker