Hotte retter fra Cuba

Varmt, hot og masser af smag. Nu lyder der salsatoner i køkkenet. Den caribiske madlavning er påvirket af mange kulturer – Afrika, Europa, Asien. Centrale ingredienser er chili, kokos, koriander og ingefær. Kød og fisk marineres ofte med forskellige krydderier. Desserter på det cubanske bord består ofte af frisk frugt, som gerne tilsættes mere smag ved hjælp af sukker og et stænk rom.

Nedenfor kan du finde opskrifter på Kokospanerede rejer, Kylling med lime og timian, Krabbebøffer, Cubansk bønnesalat, Sødt kokosnøddebrød, Avocado- og jordbærsalat, Mist Fruit Punch og Kokosis.


Kokospanerede rejer

Kokospanerede rejer

4 portioner
Ingredienser

20 store rejer

Marinade
2 revne eller finthakkede fed hvidløg
1 spsk. friskpresset citronsaft
2 tsk. Dansukker Mørkt Muscovadorørsukker
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. sort peber

Panering
4 spsk. kokosmel
2 spsk. finthakket purløg
2 sammenpiskede æg

Stegning
Olie

Garnering
Limebåde, bladpersille


Pil rejerne. Men lad halen blive tilbage. Bland hvidløg, citronsaft, muscovadorørsukker, salt og peber til marinaden i en skål. Tilsæt rejerne. Lad blandingen stå i køleskab i ca. 1 time. Bland kokos og purløg på en tallerken. Slå æggene ud i en skål. Dyp først rejerne i de sammenpiskede æg, og vend dem derefter i kokosblandingen. Steg dem i opvarmet olie i ca. 1 minut.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Kylling med lime og timian

Kylling med lime og timian

4 portioner
Ingredienser

4 kyllingefileter
1/2 dl salatløg i skiver
2 tsk. frisk timian
2 finthakkede eller revne fed hvidløg
Saft af 1 lime
2 tsk. Dansukker Lys Sirup
2 spsk. flydende margarine
1 tsk. salt
2-3 knsp. sort peber


Skær fileterne op i den ene side, og fold dem ud. Læg dem i et smurt ildfast fad. Bland salatløg, timian, hvidløg, limesaft, sirup, margarine, salt og peber. Fordel blandingen på kødet. Dæk fadet med plastfolie, og stil det i køleskab i et par timer, gerne natten over.

Sæt ovnen på 175 °C. Dæk fadet med alufolie, og steg retten i 20 minutter. Tag folien af, og skru op på 250 °C, og sæt fadet ind igen, så kyllingen tager farve. Serveres f.eks. med stegt ris med okra.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Krabbebøffer

Krabbebøffer

ca. 15 stk.
Ingredienser

225 g krabbekød
2 dl mosede kartofler
1/2 dl friske krydderurter, f.eks. oregano
1/2 tsk. mild sennep
1 tsk. Dansukker Brun Farin
1/2 tsk. sort peber
1/2 finthakket chili
1 sammenpisket æg

Dyppelse
Hvedemel

Til stegning
Olie

Til garnering
Limebåde, frisk basilikum


Bland alle ingredienser i en skål, og rør, til de er blandet. Form små bøffer, som dyppes i hvedemel og steges i olie. Serveres med tomatdip.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Cubansk bønnesalat

Cubansk bønnesalat

4-6 portioner
Ingredienser

1 dåse kidneybønner
1 dåse sortøjede bønner
1 dåse kikærter
1/4 rød peber i tern
1/4 grøn peber i tern
5-6 radiser i skiver
1 dl salatløg i skiver
1 spsk. tomatpuré
1 spsk. Dansukker Brun Farin
1 tsk. spidskommen
2 spsk. olie
1 spsk. hvidvinseddike
1 finthakket fed hvidløg
1/2 tsk., eller mindre, tabasco


Bland tomatpuré, brun farin, spidskommen, olie, hvidvinseddike, hvidløg og tabasco i en serveringsskål. Skyl bønner og kikærter i vand, og lad dem dryppe af. Bland bønner, kikærter og de øvrige ingredienser i saucen i skålen. Rør rundt. Lad blandingen stå i køleskab i mindst 1 time før serveringen.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Sødt kokosnøddebrød

Sødt kokosnøddebrød

1 brød
Ingredienser

175 g smør eller margarine
1 1/4 dl Dansukker Rørsukker
7 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
2 dl (115 g) kokosmel
1 tsk. fennikelfrø, anis eller kommen – kan udelades
2 tsk. vaniljesukker
1 spsk. rom
2 æg
1 1/2 dl mælk
1 spsk. Dansukker Sukker
2 spsk. vand
Flydende margarine til formen


Et brød, som oftest spises til jul. Er bedst sammen med et glas Fruit Punch eller en kop varm chokolade.

Sæt ovnen på 175 °C. Smør en aflang form, ca. 1 1/2 l.Bland fedtstof, rørsukker, mel og bagepulver i en skål. Tilsæt kokosmel, evt. krydderier, vaniljesukker, rom, æg og mælk. Er dejen for fast, skal der tilsættes lidt mere mælk. Læg dejen på et meldrysset bord, og ælt den, indtil den er smidig. Form dejen til et brød, og læg det i formen. Bland sukker og vand, og rør, til sukkeret er opløst. Pensl brødet med sukkeropløsningen, før det sættes i ovnen. Bages midt i ovnen i ca. 1 time.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Avocado- og jordbærsalat

Avocado- og jordbærsalat

4-6 portioner
Ingredienser

1 usprøjtet appelsin, gerne blodappelsin
1/2 dl Dansukker Lys Sirup
2 avocadoer
2 bananer
250 g friske jordbær


Riv lidt skal af appelsinen. Pres derefter saften af appelsinen, og hæld den sammen med siruppen i en serveringsskål. Skræl og halvér avocadoerne, og fjern stenen. Skær avocadokødet i centimetertykke skiver. Skræl bananerne, og skær dem i skiver. Skyl jordbærrene, fjern blomsten, og halvér dem. Læg alle frugtstykkerne i skålen, og bland forsigtigt med appelsinsaftblandingen. Pynt med appelsinskal.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Demerara Rum Punch

Demerara Rum Punch

4-6 glas
Ingredienser

1 1/2 dl appelsinjuice
1 1/2 dl ananasjuice
1 1/2 dl mangojuice
1 1/2 dl vand
2 1/2 dl mørk rom
1/4 dl Dansukker Rørsukker
Et par dråber Angostura bitter
1 knsp. reven muskatnød

Garnering
Isterninger
1 banan i skiver
1 appelsin i skiver


Bland juicerne i en skål. Tilsæt vand og rom. Rør muskatnød og rørsukker i. Tilsæt is og frugtskiver. Servér punchen.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Kokosis

Kokosis

8 portioner
Ingredienser

400 g usødet kondenseret mælk
400 g sødet kondenseret mælk
400 g kokosmælk
1/2 dl Dansukker Brun Farin
1 tsk. vaniljesukker
1 knsp. reven muskatnød

Pynt
Kokosmel
Limeskiver usprøjtet
Citronmelisse


Bland de forskellige mælkesorter i en skål. Tilsæt brun farin, vaniljesukker og muskatnød. Stil skålen i fryseren i 1-2 timer. Tag skålen med den halvfrosne masse ud, og pisk kraftigt med elpisker til næsten dobbelt volumen. Sæt ismassen i fryseren igen, og lad den stå i mindst 5 timer. Ved serveringen anrettes isen i kugler, som strøs med kokosmel. Pynt med limeskiver og citronmelisse.

Kondenseret mælk
Kondenseret mælk kan købes i specialbutik.
Man kan også selv lave kondenseret mælk ved at benytte følgende opskrift:

1 l sødmælk
150 g rørsukker

Mælk og sukker koges i en stor teflonbelagt gryde eller pande til der er 4 dl tilbage i gryden. Inddampningen tager ca. 1/2 time og her bliver mælken svag lysebrun, meget tyk og måske en anelse grynet.

Usødet kondenseret mælk laves på samme måde som almindelig kondenseret mælk, man skal dog kun anvende 25 g sukker.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker

Du kan finde flere opskrifter på cubansk mad her »